søndag den 16. november 2014

Et venskab af særlig betydnning

Jeg har igennem årernes løb fået en masse dejlige blogvenner og nu også Instagram-venner, som jo efterhånden har overtaget meget af bloglands aktivitet, hvilket jeg synes er lidt ærgerligt. Det afholder dog ikke mig fra at blive ved med at blogge, mest fordi jeg gør det for min egen skyld, men håber da selvfølgelig også, at der stadig er nogle af jer som læser med.
 
Nå det vidst lige et lille sidespring fra det jeg egentlig ville skrive om.
I lørdags da jeg kom hjem fra familiefødselsdag tjekkede jeg lige Instagram inden sengetid og så, at jeg var blevet tagget på dette fine billede, billede nr. 2, af Marthe arvingencom som hun også hedder på IG. Marthe har været en af de første blogs, som jeg begyndte at følge og skrive lidt sammen med, men da hun desværre ikke blogger så meget mere, så skriver vi til gengæld rigtig meget sammen på IG. Marthe var en af de første personer som faldt for mine tegninger og især denne søhest som faktisk også var en af de første tegninger, som jeg fik trykt, blev hun og hendes søn Pelle helt forelsket i. Hun spurgte derfor, om jeg var frisk på et bytte med noget af hendes lækre stof til denne tegning forstørret op i A3 og selvfølgelig var jeg da det. Lige siden den dag har jeg næsten ugentlig skrevet med hende på IG og jeg føler næsten, at jeg har fået et helt nyt venskab. Godt nok har vi aldrig set hinanden face to face, men det at vi begge er så åbne overfor hinanden, tror jeg er med til, at vi begge har et helt særligt venskab herigennem.
 
Har du også mødt venner igennem den virtuelle verden, som har en særlig betydning for dig?


3 kommentarer:

  1. Jeg har mine bedste venner på den måde - virtuelt :-)

    SvarSlet
  2. jeg læser stadig med på bloggen, IG er jo mere som MMS og facebook blandet sammen. Der kan man ikke rigtig nå at få en historie.
    Altid dejlige billeder - tak.

    SvarSlet
  3. Dejligt du stadig læder med sissel, det varmer mit hjerte at læse.

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.