tirsdag den 7. april 2020

Flettede Påskekyllinger i alle regnbuens farver - Live workshop på instagram


Flettede fugle i alle regnbuens farver
Ligesom jeg hvert år fletter fuglehjerter til jul har jeg i forbindelse med kampagnen 
#detblivergodtigen kastet mig over at flette små påskekylliger i alle regnbuens farver. Jeg har lavet dem dels fordi jeg manglede et lille hyggeprojekt herop til påske, men også fordi jeg her på torsdag skal gå Live på mit arbejde på Kvindemuseets instagram profil kl. 14.00, hvor jeg vil fremvise og demonstrere step by step på, hvordan du fletter dem.
Hvert år til jul laver jeg jo de her fletteworkshop i cafeen på mit arbejde, hvor jeg introducerer, guider og vejleder i hvordan man skal flette alverdens fugle i alle mulige farver, se blot her. 

Der er altid stor opbakning til alle mine fugleworkshop og jeg må ofte oprette et ekstra hold, så alle får mulighed for at være med. Jeg er derfor lidt spændt på at se, hvor mange der kommer til at se med på torsdag. I er i hvertfald mere end velkommen. 
Det eneste du blot skal bruge er papir i forskellige farver, limstift, blyant, saks og et par hænder til at flette med. Så du godt igang. 
Når jeg nu alligevel havde papir, limstift og saks fremme kunne jeg lige så godt lave lidt flere modeller Antarktiske fugle-tema, tror jeg vidst godt, vi kan kalde dem. 
Alle fuglene er lavet i samarbejde med Lars Holmsted som laver disse bøger "Flettede fugle bøger" som jeg uden tvivl varmt vil anbefale. Du finder bl.a. bøgerne lige her 
Påskeferien står for døren og vejret tegner sig godt, det gælder om at tænke positivt og få det bedste ud af livet, selvom jeg lige nu har lidt blandede tanker omkring det regeringen meldte ud mandags.
Jeg vil nu meget gerne snart tilbage på mit arbejde. 

Håber I får en rigtig dejlig påske allesammen ikke mindst får nyt det dejlige vejr




Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.