torsdag den 5. september 2019

Der kom et lys - En dag jeg aldrig vil glemme

Der kom et lys - En dag jeg aldrig vil glemme 

Where is the light 



Der er altid en vej til lyset, 
men vi skal TURDE at gå på broen uanset, hvor dybt vandet så end måtte være.

Vi skal TURDE at være på usikker grund for derfor at finde vejen HJEM til din BRO, din VEJ til at gå mod lyset, mod troen, håbet og til sidst målet mod den endeløse kamp. 

Den vil slutte en dag, en dag vil jeg se lyset og finde mit kald. 
Kaldet til vejen der vil føre til FRIHEDEN, LØSRIVELSEN ikke mindst LIVET.


Det her indlæg har taget mig masser af mod, timer ikke mindst spandevis af kaffe før det kunne nå hertil. Jeg har nemlig ikke rigtig vidst om, jeg kunne eller om jeg turde dele det med omverdenen, men på den anden side, de af jer der har fuldt mig længe, ved også at mit liv ikke altid har været lyst og rosenrødt og derfor synes jeg også, det er vigtigt at belyse et emne der efterhånden er mange der kæmper med. Læs evt. dette indlæg.
Som mange af jer har fuldt med i på mine stories på Instagram her på det seneste, så havde jeg for lidt over en måned siden, nok min vildeste "rutsjebanetur," eller nok nærmere angstprovokerende aften sammen med Tenna som driver 


Jeg har længe haft gået og overvejet om, jeg skulle få taget nogle billeder af mig selv, som jeg rent faktisk kunne lide at se på. 
Igennem de sidste mange år, ja vi snakker faktisk helt tilbage til min 12 års fødselsdag, har jeg altid haft svært ved at skulle se mig selv på fotos, men samtidig har det også været lidt en milepæl for mig at tage springet om, at få lavet et rigtig fotoshoot.
At skulle se mig selv sådan i helfigur og rent faktisk sige til sig selv, at DU bør være tilfreds med det, du ser på billederne, kan I manges øjne synes dybt godnat.
Men det er desværre en af de ting, som jeg må kæmpe med i min lejlighed.
At skulle være tilfreds med mig selv har været en kamp i mange mange år og er det til tider også stadig. Det har derfor også været med en vis nervøsitet, jeg mødtes med Tenna en smuk sensommerdag tilbage i august.
Vi mødtes ude ved Den uendelige bro her i Aarhus, også det jeg vil beskrive som mit sted, mit frirum, åndehul ikke mindst det sted, hvor jeg finder ro. 
Jeg havde aldrig mødt Tenna før, men skrevet med hende forinden, så hun vidste kun en lille smugle om mig. 

Tenna var rigtig sød til først at spørge lidt ind til om, hvilke billeder jeg havde i tankerne. Jeg havde egentlig ikke overvejet dette andet, at det ikke skulle være nogle opstillede smilende billeder, men derimod naturlige måske lidt alvorlige billeder af mig. 

  Jeg var ikke på noget tidspunkt usikker over, at lade Tenna koordinere mig på igennem fotoshooten. Tennas måde at arbejde med mig på ude på broen var i sig selv noget helt særligt. Hendes søde og forstående måde at tale til mig på, ja generelt var jeg  ikke et sekund i tvivl om, at jeg var i gode hænder under hele fotoshootet hos Tenna.
Det resulterede i over 70 billeder og en helt ubeskrivelig dejlig aften ikke mindst fotoshoot og mit indre jeg, som for en gang skyld kunne lide det, jeg så på billederne takket være Tenna og hendes professionalitet gjorde, at jeg var glad, lettet, stolt og ikke mindst mega tilfreds med stort set alle billederne.

I har været rigtig mange som har skrevet og spurgt om, I ikke måtte se billederne fra dagen på de sociale medier og selvfølgelig skal I ikke snydes og det er også derfor, I får lov til at se dem herinde i et samlet indlæg, selvom jeg også skal være den første til at indrømme, at det  just ikke har været en let opgave. Men jeg håber I vil tage jer godt imod dem.

Fotoshoot Giveaway

Derudover har jeg fået den dejlige fornøjelse af i samarbejde med Tenna, at må lave en GIVEAWAY på et fotoshoot sammen med Tenna i nærheden af Aarhus. Hvor det præcis skal foregå aftales med Tenna 

Fotoshoot -Giveaway 

Fotoshottet indeholder en fotosession med Tenna derudover 5 valgfrie billeder fra fotosessionen til fri downloadning.

Det eneste du blot skal gøre er, at skrive en sød lille efterårshilsnen her i dette indlæg og så vil jeg da bare lige afslutte dette indlæg med billedspam fra dagen.
Du kan desuden optimere dine vinderchancer ved også at deltage på min facebookside
Jeg finder vinderen torsdag d. 19. september.

 Igen vil jeg blot lige slå et slag for Tenna og hendes fantastiske måde at tage billeder på. Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger til Tenna





































Never give up






Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.