søndag den 26. februar 2017

3 udgaver af Vandmanden - Havkvinden



Bedre sent end aldrig får i hermed mit bud op en stjernetegnsplakat til Vandmanden - Havkvinden, som jeg også har valgt at døbe den ene af dem, eftersom der jo også er KVINDER inkl. mig selv som er født i vandmandens tegn.


Der har været travl den sidst måneds tid med tegneopgaver, især mine specialbestillinger på familieplakater har jeg ret mange af på to-do-listen. Har du lyst til at få et lille indblik på dem, kan du følge min streg på min Instagram, hvor jeg jævnligt ligger dem op.

Men som lovet for mit nytårsforsæt for år 2017, så har jeg lovet, at ville tegne et stjernetegn for hver måned. Og jeg har faktisk denne gang lavet hele tre stk. En til vandMANDEN, en til havKVINDEN og for en for begge køn. Personligt er jeg nok mest til nr. 1, da jeg synes den er lidt atypisk i forhold til, hvad man ellers plejer at se.

Info om vandmanden:

Beskrivelse:


Mennesker der er født i vandmandens tegn, danser ikke efter andres pibe da de hellere vil lave musikken selv. De er “sjælelige” individer, hvis tanker aldrig står stille.


På grund af deres høje fokus på intellektuel udfordring, er mange opfindere, excentrikere og yderst originale trendsettere, født under dette tegn.

I dagligdagen er vandmænd ekstremt humanitære og ofte involveret i sociale aktiviteter, til gavn og glæde for andre. De kan være objektive og fokuserede og lader sjældent deres følelser komme i vejen.
Vandmanden bliver ofte betragtet som udadvendt og elskværdig, og tiltrækker venskaber uanset hvor de færdes og vandmanden har oftest deres venners urokkelige loyalitet.

Vandmænd er Zodiak´s mest mystiske og usædvanlige personer – og ikke to er ens. De der er født under dette tegn – styret af innovative og ikke-konforme Uranus – marcherer kun efter lyden af deres egen tromme. De ser livet på en anden måde. Andre syntes ofte at deres ideer og vaner er en smule excentriske eller ligefrem skøre i nogen forstand, men det er denne særegenhed, der gør dem så specielle.
Vandmænds sind er ekstremt hurtige og de synes aldrig, at stoppe helt med at tænke (det er interessant at bemærke, at mange født under dette tegn, lider af søvnløshed).

Vandmænd har normalt stærke politiske, miljømæssige eller sociale overbevisninger. Men hvad enten det gælder personlige forhold, karriere eller en mærkesag – er vandmænd lykkeligst, når de har “noget” at tro på og arbejde for.

Kender du selv en vandmand eller er du måske selv en af slagsen, jeg tør godt indrømme, at JEG er en ægte vandmand:-)





Vandmanden til begge køn







Havkvinden til kvinden


Vandmanden til MANDEN


Billederne kan selvfølgelig bestilles på mail: helena.engelbrecht@yahoo.dk
Jeg kan også kontaktes på Instagram @helenasolskin eller min facebookside Helenas kreative verden


Pris FRA 160,- trykt på eksklusivt kvalitetspapir.



Har du lyst til at se min udgave af Stenbukken kan den findes i dette indlæg.


Kilde fundet her






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.