søndag den 28. august 2016

August måned, hvor blev du af?

Troede egentlig ikke det skulle ske, men så skete det alligevel. Jeg har forsømt bloggen i over 14. dage, hvilket jeg faktisk ikke tror nogensinde er sket i bloggens 5-årige levetid. Elsker virkelig at blogge og læse med hos jer, elsker at dele mine små kreative syslerier, mit daglige hverdagsliv på op og ned, men sommetider kan man bare ikke forudsige fremtiden.

Som mange er jer sikkert har læst, så har jeg fået et nyt arbejde, som tjener på Marselisborg Lystbådhavn, hvilket jeg er utrolig glad for. Det giver dog samtidig også lidt mindre tid her på bloggen, fordi jeg har fået flere aftenvagter og dermed mindre tid bag skærmen, da det som ofte er om aftenen, at jeg laver blogindlæg. Da jeg jo stadig har min selvstændige virksomhed, som jo også skal passes, bliver formiddagen derfor oftest brugt på at pakke og lave bestillinger fra mine kunder og derfor kan I jo nok godt regne ud, at bloggen derfor bliver lidt forsømt. Jeg vil selvfølgelig ikke stoppe med at blogge, men der vil måske ikke komme så mange månedlige indlæg, som i plejer at opleve herfra min side.

Håber selvfølgelig at du stadig vil læse med, selvom det måske ikke bliver så ofte, at jeg fremover vil lave indlæg, en ting er i hvertfald sikkert, jeg er her stadig.

De sidste mange aftener har stået på arbejde og en af de mange gode ting ved det nye spring er bl.a. de smukke solnedgange over Århus havn som efterhånden dagligt møder mit syn, når jeg får fri fra arbejde.

Også lidt sensommer bebuder fra min mors smukke have.

Lad os håbe, at sensommeren er kommet for at blive for en lille stund.












Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.