tirsdag den 11. februar 2014

Visit hos min gamle mormor på snart 92

Min gamle mormor som snart runder de 92 år bor på plejehjem i Galten, ca. ½ times kørsel fra Århus. Her har hun boet i godt og vel 10 år efter, at hun desværre fik en hjerneblødning, som resulterede i at hun blev lam i den ene side og måtte sidde i kørestol. Hun har ellers været en super frisk kvinde, som bl.a. kørte på knallert i en alder af 79 år og derudover stort set altid aktiv med at holde sit  bindingsværkshus i pæn stand, både hvad der angik haven og maling af vinduer og døre. Samtidig har hun også været en mormor, som har betydet utrolig meget for min mor, bror og jeg. Altid så omsorgsfuld og kærlig og altid villig til at træde til, når eks. min bror og jeg skulle passes.
Desværre er hun den dag i dag, som sagt lam i den ene sidde hvilket også indebærer, at hun ikke kan tale og det kniber efterhånden også med at huske.
 
Jeg tog derfor et lille smut ud og besøgte hende i går på plejehjemmet med en høj snegl, som hun altid elsker. Heldigvis blev hun utrolig glad for at se mig, men jeg kunne nu også godt mærke, at hun er ved at blive gammel, da hun efterhånden får flere problemer med at spise selv. Det gør mig lidt ondt at se hende sådan, men samtidig så tænker jeg også, at hun jo trods alt er 92 år, så hun har jo efterhånden levet i mange år.
 
Det er jo ikke særlig meget plads, der er på de små værelser beboerne har på sådan et hjem, men alligevel synes jeg nu, at vi har fået indrettet min mormor rigtig hyggeligt på hendes lille værelse.
I det ene hjørne har hun en gammel skænk stående med stort set alt fra serien Blå blomster. Jeg er helt forelsket i lige præcis dette stel og drømmer da også om, at jeg en dag kommer til at arve det, men forhåbentlig kommer der lige til at gå nogle år. Min mor ønsker nemlig ikke at eje det, heller ikke min bror, så der er faktisk kun mig til at overtage det, da min mor er enebarn.
 
Ud over stellet har hun også lidt billeder fra min afdøde farmor, som ligesom mig, elskede alt det kreative. Hun malede bl.a. en masse akvarelbilleder, skrev digte og lavede jydepotter, så det er nok også fra hende, at jeg har arvet den kreative interesse.
 
Det var alt i alt et rigtig hyggeligt besøg både for mig, men også for hende. Jeg tror mange gange vi glemmer at huske på, at det er de små ting i livet, som tæller for det enkelte menneske. Det er de små ting, som får os til at holde sammen, mindes om de gode stunder vi har oplevet sammen og samtidig huske hinanden på, at glæden ved at stå op til en ny dag med alt hvad det indebærer er betydningsfuldt netop fordi, vi har de mennesker omkring os, som betyder allermest for en.
 
 
Min farmors fine blomsterbilleder.


Min mor i hendes unge dage og mig for ca. 10 år siden. Nogle siger vi ligner hinanden, jeg ved nu ikke lige helt om, jeg synes det.


 


 











3 kommentarer:

  1. Blå Blomst er og forbliver et af mine favoritstel, det er så fint!

    - Anne

    SvarSlet
  2. Det lyder som en dejlig dag, søde, er sikker på, din mormor blev glad for at se dig. Jeg har heldigvis også haft en bedre dag i dag.
    Jeg kan faktisk godt se lidt af dig i din mor på det billede af hende som lille. Det bilder jeg mig i hvert fald ind, at jeg kan :-)

    SvarSlet
  3. Ja Anne Blå blomst er bare så fint.

    Krokodullen det er ikke min mormor, men min mor der er på billedet ved siden af mig. Lyder dejligt at du har haft en bedre dag, kunne godt fornemme på din blogindlæg, at de sidste par dage har været svære.

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.