søndag den 23. februar 2014

Ugen der gik i billeder

 
 
En dejlig uge er ved at nå sin ende, og jeg sidder i skrivende stund og ser tilbage på ugens begivenheder med en dejlig varm kop kaffe og nyder søndagens stilhed dog med undtagelse fra overbeborens boremaskine, tror vidst de er igang med at sætte nye billeder op, men det skal de jo selvfølgelig også have lov til.
 
Jeg ved ikke om, I har bemærket, at foråret er på vej. De sidste par dage har jeg virkelig nyt at være ude ikke mindst at se alle de fine vintergækker og erantisser der dukker frem i de små haver. Det kan virkelig få mig til at se på alt det gode der er ved livet og samtidig huske på, at det er de små ting der tæller, og glæden ved at stå op, der gør livet værd at leve.
 
Ud over at skrive jobansøgninger, som der desværre ikke er så mange af for tiden, har ugen stået på færdiggørelse at hele to nye flettasker, skal nok love jer, at der kommer et indlæg med dem, fået syet nye iphonesleeves af noget af det lækre libertystof, som jeg vandt hos Anne, spist en masse dejligt frugt, især blåbær har været en af mine favoritter i denne uge og sidst men ikke mindst fejret min stedfars barnebarn Albertes fødselsdag. Hun er en fantastisk dejlig pige, som sjovt nok minder lidt om mig, da jeg var lille. Hun kan nemlig også godt lide at være kreativ og derudover elsker hun også at spille klaver, så ud over at pakke gaver op, så fik vi også spillet 4-hændet på klaver, spillet børnematador, så også lillesøster Rosa kunne være med.
Alt i alt en super dejlig uge og endnu engang i familiens tegn.
 
I morgen har jeg en spændende aftale med Tina Dalbøge, som også er en kreativ blogger. Jeg vil ikke røbe så meget om, hvad jeg skal ude hos hende, men I får selvfølgelig mere at vide, når jeg har været derude og snakke med hende.
 
Ønsker jer alle en dejlig søndag aften og ikke mindst god uge.
 
 






2 kommentarer:

  1. Rigtig dejlige billeder. Jo, jeg har også godt set, at foråret er på vej nogle steder - og fik også lige taget et billede af det :-)

    Knus og tanker til dig til.

    SvarSlet
  2. Spændende med det besøg hos Tina Dalbøge :)

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.