onsdag den 26. februar 2014

Gavepapir, farver og en hurtig tur i Søstrene Grene

Her den anden dag fik jeg lige lyst til at få ryddet lidt op i alt mit gavepapir, som jeg bl.a. bruger til mine flettede tasker og collager. Jeg synes faktisk, det er så dejligt at få sorteret lidt op i sådanne ting, især når man kan ligge det op i farver og finde ud af, hvor meget papir man egentlig har fået skrabet sig sammen i årernes løb. Det meste er købt i Søstrene Grene og Tigger, men hvis jeg lige spotter noget på tilbud i Rema eller andre supermarkeder, så ryger det også gerne i indkøbskurven.
 
 

Derudover fik jeg også lige brugt de sidste penge på mit gavekort fra Søstrene Grene, som jeg var så heldig at vinde præmie for i deres december konkurrence. Der kom endnu et par ruller perlemorspapir, guld og hvidt karton, guld maskingtape og sidst men ikke mindst lækre farverige bånd, som man jo altid kan få brugt til diverse pynt og nips.






 
Elsker du også at handle i Søstrene Grene og har du det ligesom mig, at du ikke kan gå derind uden at tage noget med ud igen?




6 kommentarer:

  1. Elsker også SG højt, kan altid finde noget godt. Købte fx de samme bånd som dig, i lørdags.
    P.s. Nu kan jeg pludselig godt kommentere igen... Lidt sært, men godt.
    Knus Mie

    SvarSlet
  2. Dejligt du kan kommentere igen Mie, men blogland lever nogle gange sin egen verden.

    SvarSlet
  3. Hold da op, hvor har du meget gavepapir! :-) Ja, jeg elsker også Søstrene Grene. Fantastisk butik :-)

    SvarSlet
  4. Godaften Helena,

    jeg sad lige og så nogle kommentarer igennem på min datters blog: www.mariahoffbeck.blogspot.com og så, at du havde skrevet at du havde fødselsdag på Valentins dag.
    Håber du havde en dejlig fødselsdag, tillykke med dagen.

    Så har jeg kigget din blog igennem og synes du laver nogle fantastiske ting, det kan du være meget stolt af.

    Hilsner fra Tina

    SvarSlet
  5. Ahh - du har købt hele regnbuen. Jeg har også godt savlet over det fine bånd i en lidt anden kvalitet end silkebåndet.
    Elsker SG... Jeg har lige købt to kurve til mit lager af gavepapir. Det ser ud til, at jeg har nogenlunde lige så meget som dig, haha - troede ikke det var muligt :-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.