søndag den 12. januar 2014

Ugen der gik i billeder - lidt om at give sygdommen et ordentlig spark




 



I denne uge har jeg stort set kun fået læst og forberedt mig til min bacheloreksamen, som jeg skal op at forsvare i næste uge. Jeg har derfor terpet en masse teori om inklusion, anerkendelse, ADHD, kommunikation mm. Glæder mig bare så meget til, at det er over, så jeg kan begynde at få et liv igen:-)
Jeg har selvfølgelig ikke kunne lade kreativiteten helt lægge på hylden og det er derfor også blevet til påbegyndelse af endnu en tegning og syning af et større fletteprojekt, som har været længe undervejs. Håber snart, at det kan færdiggøres, så jeg kan vise jer det frem her på bloggen.
 
Det har også været en uge, hvor jeg har haft hovedet lidt i blød omkring min egen livssituation. Jeg har erkendt, at jeg simpelthen bliver nødt til at give sygdommen et ordentlig spark, for at komme lidt på højkant. Jeg har derfor, lidt imod min vilje, begyndt at drikke de her energidrikke for at få nogle hurtige kcal ned. I starten har det været rigtig svært, og oftest er det også kun blevet til et par slurke, men her de sidste par dage, har jeg fået mig selv til at drikke en halv flaske, hvilket jeg er rigtig stolt af. Jeg vil så hvidt det er muligt ikke lade det gå ud over den resterende mad, som jeg spiser. Jeg vil nemlig for alt i verden hellere indtage rigtig mad frem for de her energidrikke, men som supplement, kan de være okay. Heldigvis kan man få dem i mange smagsvarianter, bl.a. kan nævnes vanilje, kakao, mokka, jordbær, hindbær, og appelsin, så der er ingen undskyldning for, at jeg går død i dem.
Derudover har jeg også prøvet at få lavet noget lækkert mad bl.a. frugtsalat og ovnbagte rodfrugter og hokkaidogræskar, det kan for øvrigt varmt anbefales i denne vintertid.
 
Sidst men ikke mindst har jeg endnu engang haft mor-datter-hygge på cafe Chachacha inde i Bruuns, hvor den bl.a. stod på kaffe og frugtsalat. Derudover var vi også på en dejlig frisk gåtur i Botanisk Have, hvor jeg netop spottede synet af disse fine spirer på en busk. Kunne næsten ikke tro mine egne øjne, når kalenderen trods alt stadig siger januar måned, men der hersker vidst heller ingen tvivl om, at  det har været en rigtig mild vinter indtil nu, hvilket jeg kun synes er yderst dejligt. Jeg er nemlig ikke tilhænger af kulde og sne.

Så alt i alt en dejlig uge med en masse tankemylder, læsning og ikke mindst kreativitet.
 
Håber også jeres uge og ikke mindst weekend har været god og jeg ønsker jer alle en god uge.





9 kommentarer:

  1. Uhh, dine tegninger er smukke..... held og lykke med det hele, jeg xxxxx fingre....

    SvarSlet
  2. Ej, hvor hyggeligt - vi har næsten udgivet "ugen, der gik"-indlæg på samme tid :-) Det var nu altså en god idé, du fik dengang.
    Hold nu op, hvor er du sej!! Nu skrev du til mit indlæg igår, at du næsten ikke kunne beskrive, hvor glad du blev for at læse det sidste afsnit - jeg har det på samme måde med dette indlæg. Det er SÅ sejt, at du forsøger at tage kampen op og skrider til handling. Det er en hård kamp, det ved jeg - men det her er en start, en kæmpe start. Jeg VED, hvilken kamp det har været for dig at nå op på en halv flaske. Godt gået, søde! <3

    SvarSlet
  3. Som jeg skrev til dig på Instagram, så elsker jeg også bagt hokaido!

    Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke i næste uge med bacheloreksamen XXX Du skal nok klare det flot!

    Fortsat held og lykke med kampen mod sygdommen <3 Jeg har været lidt rundt på din blog og læse om dit forløb. Det er bestemt ikke en sygdom "for tøsedrenge". Alle de bedste tanker!

    SvarSlet
  4. Tusind tak Helle

    Krokodullen lidt pussigt at vi har udgivet et indlæg i dag næsten på samme tid, to tanke en sjæl, er det ikke det man siger;-)
    Er super taknemmlig for, at du blev glad for at høre, at jeg nu prøver at tage kampen op. Denne lorte sygdom skal fandme ikke spolere mit liv. Endnu engang tak for dine søde og motiverende ord.

    Anita tak for dine tanker, og ja kampen skal overvindes også selvom det bliver en hård kamp.

    SvarSlet
  5. Dine tegninger er bare så fede... Den du lavede af jeres gamle hund, den faldt jeg da fuldstændig for... Flot du er kommet så langt som du er, og jeg håber du får brugt din uddannelse rigtig godt... :0)

    SvarSlet
  6. Tusind tak Heidi, er også blevet ret glad for hundetegningen. Skulle du have lyst laver jeg dem gerne i tryk.

    SvarSlet
  7. Kære Helena. Sikke en stor beslutning du har taget. Det glæder mig rigtig meget! Husk at du ikke kæmper alene. Vi er flere på holdet :) Øsker dig styrke og kampgejst. Kh R

    SvarSlet
  8. HVOR godt at høre. Jeg ved du kan. Du som var et af de mest stædige og temperaments fulde børn jeg har mødt. Som din mor sagde. " Helena har et Italiens - Spansk kolerisk temperament " :-) ;-) Så derfor ved jeg med sikkerhed du kan vinde. Knus ogkærlige tanker fra mig til dig, som har givet mig mange sjove grin

    SvarSlet
  9. Du er bare så fantastisk kreativ. Held og lykke med eksamen i næste uge og håber du får styr på den hæslige sygdom, det er bedre at du får drukket en halv falske end slet ingenting :)

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.