søndag den 5. januar 2014

Brudepige x 3

Her den anden aften sad jeg og kiggede gamle barndomsbilleder igennem, og så var det jeg faldt over de her tre billeder, hvor jeg har stået brudepige ikke mindre end 3 gange. Forhåbentlig bliver den 4. gang til mit eget bryllup, man har vel altid lov at håbe.
 
På de første 2 billeder står jeg brudepige for min mor og stedfars bryllup. Jeg husker det som et utrolig smukt bryllup med alt hvad dertil hører. Som I kan se på det første billede, så blev mit hår opsat af en professionel frisør, som lavede de fineste små snoninger bundet sammen af margueritter.
 

På billedet ses øverst fra venstre: Min stedfars ældste datter, min mor, stedfar, mig, min stedfars yngste datter og min storebror.

På dette billede ses jeg her som 4 årig, hvor jeg står brudepige for min kusine og hendes mand. Jeg husker det stadig, som var det i går, bl.a. fordi jeg følte mig så stolt og så fin og så fik jeg endda lov til at køre med dem i hestevogn.
 
Den 3. gang hvor jeg skulle stå brudepige, kunne jeg desværre ikke lige finde et godt billede, men jeg kan til de nysgerrige fortælle jer, at det var til min far og stedmors bryllup, som også helt bestemt var en fantastisk fest. Den blev holdt i et kæmpe cirkustelt med over 100 gæster og denne dag er også en særlig dag, som har haft stor betydning for mig.
Vi kørte også i hestevogn fra kirken og ned til havnen, hvorfra vi blev sejlet i en speedbåd ud til selve festen. Det var selvfølgelig en af mine fars skøre ideer, som han havde holdt hemmelig for min stedmor, og jeg kan godt love jer for, at hun blev overrasket over at se, hvilken transportmiddel vi skulle fragtes med, men det var en alletiders tur, kan jeg godt hilse og sige.
 
Har I også prøvet at være brudepige?
 
 


2 kommentarer:

  1. Jeg elsker dit hår på første billede :-) Jeg har selv været brudepige engang til min onkel og tantes bryllup - men ellers husker jeg tydeligt, da jeg stod fader for min fætter og mine to yngre brødre :-)

    SvarSlet
  2. Kan også tydeligt huske, at jeg var så stolt af lige netop denne håropsætning.
    Ej gad godt at se et billede af dig dengang du var brudepige:-)

    Tror du var så smuk.

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.