torsdag den 14. november 2013

Endnu et par puder blev kørt igennem maskinen til trods for manglende motivation for bachelor



Så er der atter blevet kørt et par grafiske puder igennem maskinen. For et par uger siden fik jeg nemlig atter en bestilling på et par puder fra en kvinde, som jeg har syet til før. Nu ønskede hun sig blot i andre farver, og som I kan se på billedet solgul, grå, hvid og sort, men i samme stil som dem jeg tidligere har syet til hende. Puderne her er 50 x 50 cm lidt større end dem jeg ellers plejer at sy nemlig 40 x 40 cm. Men kvinden som bestilte havde i forvejen inderpuder på 50 x 50 cm, og derfor spurgte hun mig, om ikke jeg kunne sy i dette mål. Modtageren ville gerne have haft sort tittebånd på puderne, men desværre var det udsolgt fra Stof2000. Jeg skrev derfor til modtageren om det ville være okay med solgul tittebånd, hvilket hun blot synes kunne være rigtig frisk, og jeg må da også indrømme, at jeg er yderst tilfreds med at Stof2000 havde udsolgt af det sorte bånd, for synes altså det ser super fedt ud med den solgule kant. Hvad synes I?
 
Jeg må da også indrømme, at jeg synes, jeg bliver bedre og bedre til at ramme kanterne, så de bliver snor lige, det var ellers noget som voldte mig en del problemer med de første puder, som jeg syede i dette mønster, men som den berømte læremester siger: "ØVELSE GØR MESTER" :-)
 

 
 
Pt sidder jeg jo og skriver bacheloropgave, men for at sige det mildt så bliver der godt nok lavet mange overspringshandlinger lige for tiden. Synes ikke rigtig, at jeg kan finde motivationen til at skrive den sidste opgave, måske det skyldes, at jeg har haft ikke mindre end 3 store eksaminer her inden for de sidste 3 måneder, så motivationen for at skulle igang med endnu en er ligesom bare dalet. Det værste er bare, at bacheloropgaven jo er den vigtigste af dem alle, så jeg og skal altså lige til at tage mig sammen.
 
Andre der har siddet eller sidder i samme situation, kunne godt bruge lidt råd og vejledning med at komme igang
 


9 kommentarer:

  1. Øj de ser virkelig godt ud. Kan godt forstå du er tilfreds med den sol gul tittekant, for det virker rigtig godt.
    KH Gitte

    SvarSlet
  2. Flotte puder, dejlige farver.
    Overspringshandlinger :o(
    de er så trælse, jeg kender det så godt.
    Jeg plejer at visualisere den situation hvor jeg er færdig. Prøv at tænke på den lettelse og glæde du vil føle, når du er færdig. blot et forslag.
    Held og lykke :o)

    SvarSlet
  3. Tak Isa.
    Og ja altid fedt med overspringshandlinger, når resultatet bliver derefter.
    Ja, jeg må bare tænke på, at om 2 1/2 måned er jeg færdigudannet, og så glæde mig over, at det er den sidste.
    Rigtig god aften til dig.

    SvarSlet
  4. Hej Helena. Dine grafiske puder er virkelig super flotte og snore-lige i alle sammen-syningerne. Perfekt :-) Nu er jeg jo helt vild med gult, så jeg synes at de er meget flottere med de gule tittekanter end med sorte. Mon ikke jeg skulle lade mig inspirerer af dine puder og forsøge at lave nogle til mig selv. Held og lykke med dit bachelor-projekt.

    Kh Mette

    SvarSlet
  5. Mange tak Mette. Er faktisk også blevet vild glad for at jeg valgte at lave gult tittebånd i stedet for sort, nu håber jeg bare, at modtageren også kan lide det. Har sendt dem afsted i dag, så venter i spænding på at høre fra hende.

    Og ja bachelor skal jeg forhåbentlig nok genfinde motivationen for, alene jeres søde kommentarer gør, at jeg har fundet gå-på-mod.

    SvarSlet
  6. WOW, Helena, de er virkelig lækre :) Kender godt det med øvelse gør mester, synes også mine tæpper bliver mere og mere præcise i sammensyningerne.. Forstår godt du har overspringshandlinger, men er sikker på du snart får lysten og motivationen igen.. Har samme problem, kan slet ikke tage mig sammen at få læst til mit uni-kursus, så jeg er håbløst bagud og med kun én måned til eksamen, begynder jeg altså at blive lidt nervøs... Kh Pia

    SvarSlet
  7. Jeg er ret vild med den solgule farve - og jeg giver dig ret; du ER god til at sy lige :-)
    Sender dig knus og tanker og positiv energi til din opgaveskrivning.

    SvarSlet
  8. Mange tak søde Krokodullen

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.