mandag den 5. august 2013

Holdning til brug af Instagram i forhold til oploading af anorektiske billeder




Som mange af jer sikkert allerede har hørt i nyhederne eller læst på nettet eller i aviserne, så er anoreksiramte unges brug af netop Instagram til at inspirere og hjælpe hinanden til at tabe sig, fået skabt stor debat i de sidste par dage.
De anoreksiramte bruger fototjenesten til bl.a. at ligge billeder ud af deres udsultede krop samt billeder af hvor lidt mad de spiser i løbet af dagen. Fototjenesten er dermed blevet til et sted, hvor pigerne kan "dyrke" deres egen hobby i fred og ro, hvor de samtidig kan have lov til at være anonym. De giver desuden hianden likes og støtter hianden i kampen om at tabe sig.

Mange af jer har jo sikkert allerede læst min kamp mod anoreksien, og ved derfor godt hvilken kamp jeg har og stadig kæmper med i dag. Når jeg så hører om disse nyheder i medierne, kan jeg virkelig blive gal og forarget over, at nogle gider at bruge tid og krudt på dette. Som mange af jer ved, så har jeg selv en bruger på Instagram, men jeg vil ærligt indrømme, at jeg slet slet ikke bruger Instagram på at fremvise billeder af mig selv og min mad. Derimod bruger jeg den mere som inspirationsbilleder af mine kreative sysler, hverdagsglimt af min dag, samt fortælle når jeg har lavet nye indlæg på min blog. Det er meget få billeder jeg har lagt ind af mig selv og mit udseende. Jeg er nemlig nået så langt i  kampen ud af min spiseforstyrrelse til at erkende, at jeg ikke synes det er pænt at være så tynd, og det er derfor ikke noget der trigger mig at se alle de her billeder af tynde piger på Instagram. Jeg bliver deriomd forarget og vred over, at nogle gider bruge tid og energi på at fremvise sig selv på denne måde.  Det kunne aldrig nogensidene falde mig ind at poste billeder, som triggede andre på denne måde, og derfor er min holdning helt klart, at dette burde forbydes. 
Desværre tror jeg ikke rigtig, at man som sådan kan gøre noget ved det, hvilket jeg synes er rigtig ærgerligt. 

Hvad er jeres holdning til netop dette emne? 

Ovenstående billede er fundet: her

3 kommentarer:

  1. Jeg ville ønske det samme som du, men desværre har du nok ret i, at det næppe bliver muligt at få det forbudt. Men Instagram, såvel som andre medier som Blogger og Facebook burde være mere kritiske mht. at få fjernet den slags billeder igen. De gør jo mere skade end gavn. Men øv, hvor er det ærgerligt, at nogle bruger de her skønne medier til at udbrede skade i stedet for glæde!
    Tak for din åbenhed og for, at du bringer emnet op her!

    SvarSlet
  2. Jeg synes faktisk, den er lidt svær. Altså, forstår mig ret - jeg synes helt klart, at det er forkert, og det er direkte farligt at støtte hinanden i sådan noget!
    Men når det så er sagt, kan jeg i perioder af min sygdom, godt forfalde til at kigge på sådanne billeder. Jeg ville aldrig selv støtte folk i at tabe sig - men jeg, eller måske rettere min anoreksi, kan blive fascineret af den verden.. Fra år tilbage har jeg da også selv søgt ind på et forum som dette (dog uden billeder), fordi jeg savnede nogen, der forstod mig og "min" verden. Jeg var derude, hvor jeg hverken ikke ønskede at komme ud af den verden overhovedet.
    Og så er der andre dage, som heldigvis er dem, der er flest af nu, hvor jeg, som du, forarges over hele den verden. Nej, måske er forarges ikke det rigtige ord. Jeg provokeres af det, fordi det prikker til min egen spiseforstyrrelse. Jeg provokeres af, at piger opfordrer hinanden til at sulte sig. Jeg VED godt, at der er piger, som er rigtig, rigtig syge af deres spiseforstyrrelse på de sider, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at der også er piger, som "bare" prøver på at have en spiseforstyrrelse. Psykisk sårbare sjæle, som higer efter et sted at passe ind - så derfor begynder de på fastekure og forsøger at lære at være spiseforstyrrede. De har et problem, ingen tvivl om det, og de har det helt sikkert forfærdeligt! men nogle af dem har måske et andet problem til at starte med end netop en spiseforstyrrelse. På den måde bliver anoreksi eller bulimi noget, man "bare" lige kan få - og det hjælper altså ikke på de fordomme, som desværre findes hos nogle mennesker. Anoreksi bliver på en måde "hypet" som en trend og ikke som en alvorlig psykiatrisk diagnose. Efter min mening.

    Så er der bare det med, at jeg synes, det er rigtig svært at gøre noget ved problemet. Jeg tror nemlig ikke, at det er en løsning, at der bliver skrevet om det i landsdækkende aviser - for så bliver dem, som ikke var opmærksomme på billedernes eksistens (som f.eks mig), nysgerrige, og kan trækkes ind i den verden igen igen. På den anden side skal man nok finde steder, der støtter op om netop dette, hvis man virkelig vil, for realiteten er, at de findes. Så det er nok heller ikke en løsning at lade helt være med at skrive om det. Det er svært, synes jeg.

    SvarSlet
  3. Kære Krokodullen.
    Jeg kan sagtens følge dig i, at du kan forfalde til at se på disse billeder. Da jeg i sin tid, og her taler jeg for flere år siden, var hårdest ramt på det psykiske plan kunne jeg også godt blive trigget og fanget af disse billeder, men som jeg også skriver, så er det slet ikke noget der fanger mig i dag. Heldigvis, for jeg synes som sagt, at der er mange flere spændendeting, at kunne bruge sin tid på.

    Bettina mange tak for at du ville give din mening til kende herinde, og ja du har fuldstændig ret i, at den virtuelle verden burde gå ind og være mere kritiske for hvilke billeder der bliver lagt ud.

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.