onsdag den 7. august 2013

Smukfest here I come

Så drager jeg endnu engang til årets Smukfest i Skanderborg. Ligesom de sidste par år har det været en af sommerens store begivenheder, hvor der skal høres en masse musik, festes, arbejdes og sidst men ikke mindst samvær med en masse dejlige mennesker. Jeg er jo subformand på Capri, der hvor alle medarbejderne kommer og får mad, men jeg ville ikke være festivalen foruden dette arbejde. For det første har vi det kanon hyggeligt på trods af, at vi kan have rigtig travlt, for det andet får jeg jo på den måde billetten betalt, for det tredje er der gratis mad og for det fjerde er der selvfølgelig billigt alkohol i form af alle de mange medhjælperbarer, som kun er forbeholdt medhjælperne, og hvor priserne ligger langt under halvdelen i forhold til resten af pladsens barer. Så I kan jo nok godt forstå, at jeg heller end gerne vælger at være medhjælper frem for at skulle købe billetten, det er nemlig en ret dyr fornøjelse, og samtidig skal man jo tænke på, at der kommer mad og drikkelse oveni. 
Det er 6. år i træk, at jeg er subformand for mit hold på Capri, og det fællesskab vi som medarbejdere har under og efter arbejdet er virkelig arbejdstimerne værd.

Jeg vil blot ønske jer alle et par dejlige dage, for det er nok begrænset hvor meget jeg lige for blogget, når jeg er på Skanderborg. Jeg har dog valgt at skulle pendle frem og tilbage fra Århus til Skanderborg, mig og telt er nemlig ikke lige så gode venner, og så ved jeg også, at Midttrafik har sendt ekstra busser ind i disse dage, så det gør mig ikke spor at skulle bruge den tid i bus de næste par dage. Heller det end telt:-) 

2 kommentarer:

  1. Jeg kender det godt - hellere en masse timer i bus, og så kommer hjem. Det har jeg heller ikke noget imod :-)
    Jeg håber, du får en dejlig festival, søde :-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.