lørdag den 20. april 2013

Stjernepuden

Som nogle af jer måske har lagt mærke til, så har jeg lavet en ny header til bloggen, hvor der bl.a. er kommet et nyt billede af en af mine nye grafiske puder.
I kan måske godt huske, da jeg for nogle måneder siden gik i kast med denne runde stjernepude, som jeg blev yderst tilfreds med. Jeg ville derfor udfordre mig selv endnu engang med samme stjernemønster, men denne her gang skulle det være på en firkantet pude frem for en rund pude. Jeg startede, som jeg altid gør, når jeg skal lave nye mønstre til grafiske puder, med at optegne selve stjernen i dens oprindelige størrelse på mønsterpapir, så jeg udfra denne tegning kunne ligge sømrum til. Det er nemlig meget vigtigt, når man skal sy disse grafiske puder, at man fra start af får lavet et veludført forarbejde, så mønsterdelene i sidste ende kommer til at passe. Da jeg gerne ville have, at denne pude skulle passe til de andre puder, som jeg har i sofaen, valgte jeg farverne sort, tyrkis og lyseblå. Dernæst skulle alle de små dele klippes ud syes sammen stryges og vupti efter en del timers arbejde blev resultatet, som I ser på billedet. Jeg valgte til sidst ligesom den runde pude, at påsyge en sort knap i midten, hvilket jeg synes giver et rigtig fint touch.

 Puden måler desuden 40 x 40 og har sort tittebånd langs kanten. Betrækket kan sagtens tages af og vaskes, da jeg på bagsiden har syet en fin overlap af to stykker sort stof.

Her kan I se min sofa med mine grafiske puder, som den ser ud lige for tiden.

Som jeg også viste for et par dage siden, så har jeg også fået tegnet og malet dette stjernemønster på henholdsvis lærrede og på almindelig tegnepapir, så nu matcher både puderne i min sofa samt billederne på væggen inde i min stue.



 
Håber I som jeg også har nyt det dejlige solskinsvejr, man kan jo ikke blive andet end glad, når vejret har været så flot og solrigt.

9 kommentarer:

  1. Hejsa
    Hvor er dine puder bare super flotte :-) ville ønske jeg kunne sy, men det er desværre ikke et område jeg har givet mig i kast med, endnu.. Men angående dine billeder, så vil jeg gerne spørge hvordan du får lavet linjerne så skarpe?? Er det en rolig hånd med penslen?? Eller er der et trick?? Knuz fra irene

    SvarSlet
  2. Mange tak Irene. Med hensyn til billederne, så er det såmendt malet med en rolig og stille hånd, så det kræver skam en del tålmodighed:-)

    SvarSlet
  3. Virkelig flot Helena...sejt. ved du hvordan du får hele headeren til at være der...så den ikke bliver skåret over? Du går ind og kigger på dine bredder på bloggen (i layout) derefter gemmer du billedet SOM (i paint) i samme bredde. Den tilretter selv højden. Når du så uploader det til din blog, vil det passe perfekt - uden at blive skåret over. ;O) Har du brug for hjælp, så send mig en mail. Kram Betina

    SvarSlet
  4. Åhhhh mange tak Betina. Har ikke kunne finde ud af det med headeren. Jeg har lavet den i det program der hedder picmonkey, men vil det så sige at jeg kan gemme det i Picasa og så tilretter det der eller hvordan. Hved du hvilken bredde jeg skal tilrette den til, hvis jeg vil have den på hele bloggen?

    SvarSlet
  5. Det er virkelig, virkelig flot! Jeg er helt solgt :-) Du må have vildt god tålmodighed for at sy de puder. Det er meget præcist :-)

    SvarSlet
  6. Mange tak søde. Ja det med tålmodigheden har heldigvis altid været en af mine få stærke sider ;-)

    SvarSlet
  7. Rund eller firkantet. De puder er skønne.

    SvarSlet
  8. WOW!!! Dine puder er bare rigtig flotte. Ligeså dine tegninger.
    Du kan bare det der med det grafiske.
    Kan ikke lade være at ønske at det var mig der var så god til det :-)

    SvarSlet
  9. Tusind tak Linda, det varmer altid at høre jeres søde kommentar på de små kreative sysler, jeg med tiden får lavet.

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.