torsdag den 18. april 2013

De gratis glæder i livet er værd at huske på

I sfoèn hvor jeg jo lige for tiden er i min sidste praktik, er vi også ramt af lockouten. Selvfølgelig ikke på grund af færre personaler, men vi har simpelthen langt færre børn i institutionen, end vi plejer at have til dagligt. Mange af forældrene vælger nemlig at få passet børnene hele dagen enten ved bedsteforældre eller noget familie, mens andre har mulighed for, at tage deres børn med på arbejde. Vi har derfor haft mulighed for, at tage på små endagsture med nogle af børnene. Bl.a. var vi i går på tur til Tangkrogen i det dejlige solskinsvejr og ikke nok med det, så var vi så heldige, at cirkus Arena lige for tiden laver forestillinger dernede, og vi fik derfor lov til af en af dyrepasserne, at komme ind og klappe dyrene inde i deres stalde. Det var til stor glæde for alle børnene. Desværre var elefanterne ikke ude, men til gengæld fik vi både set zebraer, dromedarer, heste og ponyer, så det var som sagt en stor fornøjelse for børnene at opleve. Senere gik vi ned til vandet, hvor der bl.a. blev samlet sten, muslingeskaller og fjer samt slået smut til den helt store guldmedalje. Muslingeskallerne og fjerene har jeg planer med børnene om, at vi skal lave til øreringe, nøgleringe og halskæder, men vi med fjerene skal lave indianerbånd.
Sommetider er det altså værd at huske på alle de gratis glæder, man har her i livet. Jeg blev så glad over at se, hvor stor en glæde det var for alle børnene at være med på denne tur, ikke mindst, da de fik lov til at klappe dyrene, var en kæmpe oplevelse for dem, som mange af børnene også snakkede meget om i dag.
Jeg fik lige taget lidt billeder af dyrene, og jeg kunne simpelthen ikke stå for disse søde zebraer, som jeg var så heldig at spotte, da de stod og kærtegnede hinanden samt billede nr. 2 af hesten, som jeg lige fik fanget, da den smilede til mig. Det var ret så underholdene at se på.











 
Efter denne dejlige dag i sfoèn, blev den så heller ikke værre ved, at jeg var så heldig at vinde 2 stks billetter til koncert med Medina her d. 27/4. I kan nok godt regne ud, at jeg blev vild glad og overrasket, og jeg har allerede nu inviteret min søde veninde med, så jeg er sikker på, at vi nok skal få en helt fantastisk aften. Medina tager man jo aldrig fejl af.
 


2 kommentarer:

  1. Hahaha, jeg kan ikke lade være at sidde og smile over den hest! Godt fanget :-))

    SvarSlet
  2. Ja, jeg jeg bliver også så glad hver gang jeg ser på billedet.

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.