torsdag den 21. februar 2013

Polterabend

Som jeg skrev i sidste uge før jeg blev syg, så skulle jeg jo fejre min venindes polterabend her i lørdags, da hun lige om lidt, faktisk allerede d. 2. marts skal giftes. Og som mange af jer sikkert allerede ved med polterabender, så plejer de jo ikke at gå helt stille for sig, hviket jeg just heller ikke kan sige, at denne gjorde.
Vi var ialt 8 piger til at få arrangeret denne dag for den kommende brud, og der skulle også tænkes lidt ned i mindre detaljer, da bruden nemlig også er gravid, så det var derfor ikke alle ting, som vi kunne lave. Dagen startede med, at vi overraskede hende med lækker brunch hjemme ved en af de andre piger. Derefter fik hun en repus, hvori der var en ledetråd på, hvad det næste hun skulle, som var undervisning i dans af en proffesionel danseinstruktør, og trods brudens graviditet, så klarde hun det nu med et kæmpe bravur, tror i ihvertfald ikke selv jeg ville kunne have gjort det meget bedr, hvis jeg var næsten 3 måneder henne.
Efter danseundervisningen tog vi ned til åen herinde i Århus, hvor vi spillede indendørs minigolf. Jeg vidste faktisk slet ikke at de havde en indendørs minigolfbane liggende dernede, trods jeg ellers er rimelig vand til at færdes i Århus. Men den kan i hvertfald varmt anbefales, især nu her når det stadig er meget kold udendøre. Derefter havde vi bestilt bord inde på Cafè Gemmestedet, for at få stillet sulten. Cafè Gemmestedet er faktisk en rigtig hyggelig cafè med SU-venlige priser og ikke mindst sød betjening fra baren. Vi fik bl.a. tapas og nachos med og uden kylling samt tilbehør bestående af guagamole, chilisovs, tzatiki, lækkert hjemmebagt brød, humus mm.
Efter vi havde fået mættet vores maver tog vi hjem til en af de andre piger, hvor den kommende brud skulle have den helt store makeup og weelnes behandling udført af os alle. Hun fik bl.a fodmassage, ansigtsbehandling, lagt makeup, fik massage og efterfølgende skulle hendes søster også lave en prøveopsætning af hendes hår til hendes bryllup. Så det var bare den rene forkælelse for hende, hvilket hun også nød i fulde drag.
Imens kokkerede vi andre lækker mad i køkkenet bestående af thailandske ruller med forskellige slags fyld som marineret kyllig, små oksekødsstykker, salat, humus, feta, tomat, agurk, rød-, gul- og grøn peber, risnudler, chilisovs mm. Og sidst men ikke mindst hjemmelavet figenisdessert. MUMS.

Her ses de fleste af pigerne, bruden er hende pigen der står og vinker med den sorte handske.

Den lækre mad bestående af tapas og nathos, som vi fik på Cafè Gemmestedet, super hyggelig cafè forøvrigt. 
 
Mmmmmmm nathos med masser af ost, guagamole og salsa.

Den kommende brud.
 
Brudens søskende og jeg.
 
Den kommende brud skal have skønhedsbehandling, imens vi andre kokkererer i køkkenet. Bemærk lige hendes halskæde, som består af en lille fløjte formet som en tissemand. Det er vel polterabend :-)


Lige inden vi skal sætte tænderne i de lækre thailandske ruller.
Til en tøsepolterabend hører der jo altid tøseservietter til.


Efter maden havde vi fået arrangeret med herrerne fra gommens polterabend, at vi skulle mødes med dem over i en kæmåe hal, hvor der var alle mulige sjove og ikke mindst vilde legefaciliteter. Og jeg mener virkelig vilde. Bl.a. rodeotyr, kæmpe oppustelig bordfodbold hvori man selv skulle indgå som spiller, se evt. billedet, dejlige massagestole, spille/legerum, sumobrydning mm. Derudover var der selvfølgelig drikkelse i baren, så I kan nok tro, at  det ikke gik helt stille for sig.




Massagestole, ihhhh det må være enhver kvindes drøm at have stående i sin stue.

Rodeotyren
 


 
 
Jeg er siker på, at den kommende brud havde en dejlig dag. Vi piger prøvede i hvertfald på at gøre vores bedste til, at hun fik en uforglemmelig dag. 
 

3 kommentarer:

  1. Det lyder nu også som en virkelig dejlig dag. I må være fantastiske veninder :-)

    SvarSlet
  2. Hvor er du bare en yndig pige! (Ved godt, det ikke lige har med indlæget at gøre, men jeg synes, det er vigtigt at komme ud med sine komplimenter, så de man tænker det om, får glæde af dem). :)

    Om indlægget: Det ser ud til at have været rigtig hyggeligt. :)

    SvarSlet
  3. Åhhhh Line, da jeg læste denne besked her inden jeg gik i seng, blev jeg helt varm i hjertet. Det var virkelig sødt sagt af dig og det betyder virkelig meget for mig, skal du vide. Vi havde som du jo nok kan regne ud, en helt uforglemmelig dag. Sov godt søde.

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.