lørdag den 6. oktober 2012

En lille fin gå-i-byen taske kom til verden, imens jeg sad og tænkte på min nu kære afdøde farmor.


Først og fremmest vil jeg blot lige sige velkommen til alle jer nye faste læsere hele 78, hvor er det bare dejligt at se. Hele 14.961 sidehenvisninger og nu 259 indlæg på 1 år, ja bloggen har faktisk haft sin 1 års fødselsdag, men jeg har bare glemt at fejre det, da jeg har haft meget at se til med eksamen de sidste par uger. Men til jer der ikke allerede er tilmeldt min, ja vi kan vidst godt kalde det Fødselsdags give away, så kan du stadig nå det  lige her.
 Her den anden dag kom jeg sådan til at tænke på min nu kære afdøde farmor. Hun var sådan en dejlig livsbekræftende kvinde, som virkelig formåede at leve op til VERDENS bedste farmor. Ikke nok med det, så var hun også en kunstner i sig selv, hun malede de flotteste billeder, skrev digte og holdt foredrag om engle, dem var hun meget fascineret af, og ikke mindst hendes meget interessante liv. Hun malede faktisk så meget, at hendes hjem nærmest var en slags museum, ja det blev det faktisk til til sidst, inden hun døde. Hun kaldte sit hjem Englenes Hus, og jeg kan godt fortælle dig, at det kunne man da også tydeligt se, for i hver en stue og krog, var der små engle, som sad og kiggede frem fra hvert et hjørne.
Det var virkelig et dejligt hjem, hvor der altid var varme og kærlighed lige til hun døde. I dag er hendes hus bevaret ved siden af hendes søn, min onkel Helge Engelbrechts hus, som museum for gæster der besøger min onkels Musik Gallery i den lille vestjyske by Ansager. Til jer ikke ikke har været til Sommersang i Mariehaven i Ansager, så vil jeg virkelig anbefale jer, at gøre det. Det er en meget stor oplevelse. Du kan læse mere om min onkels Musik Gallery lige her.

Nå nu til det jeg egentlig ville vise jer, nemlig det jeg fik syet af noget af alle mine små stofrester, nemlig denne fine lilla taske, og det var faktisk grunden til, at jeg kom til at tænke på min farmor, fordi hun nemlig altid gik i lilla. Jeg har syet den ligesom denne her, men denne gang har jeg dog sat en fin lille skulderem på, så man også kan have den på over skulderne, hvilket jeg personligt godt kan lide, især når jeg er i byen. Til gengæld har jeg lavet remmen således, at den kan tages af, så man blot bare kan bruge pungen i sig selv. Stoffet er bl.a. noget thaisilkestof jeg har haft liggende lige siden, at jeg sydede mit gallatøj tilbage i gymnasiet, så det har efterhånden ligget i noget tid, og jeg har faktisk stadigvæk lidt tilbage.

Hvad synes I, kan den bruges til en frisk lille bytur?



 Her ser i et billede fra indvielsen af Musik Galleriet, som faktisk også hedder Mariehaven. Min far har været med til at bygge scenen, er faktisk ret stolt af ham.
 Min kære afdøde farmor holdte selvfølgelig tale i en alder af 87 år, det squ godt klaret kære farmor.
Scenen lige da den stod færdig.


1 kommentar:

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.