N a t u r l i
Som mange af jer måske allerede ved, så er jeg vegetar og har faktisk været det siden jeg var 12 år. Jeg har som sådan ikke noget imod at folk spiser kød, så længe jeg ved, at det er fra et dyr som har levet et godt og sundt liv. Men bare at jeg selv kan blive fri for at skulle spise det.🙂
De sidste mange år både via mine jobs bl.a. på Mikuna - en udelukkende vegansk cafe samt mit arbejde i museumscafeen, hvor vi også går op i økologi samt at vi er en bæredygtig cafe, har mine øjne åbnet sig mere og mere op for bæredygtighed samt, hvad jeg indtager.
Jeg har desuden aldrig været den store mælkedrikker det indrømmer jeg gerne, men at skulle undvære min stimet mælk i min kaffe, ja det har jeg dog alligevel svært ved.
For nogle uger siden blev jeg spurgt om, jeg havde lyst til at prøveteste de nye Havre og Mandelmælk i samarbejde med Naturli.
Først tænkte jeg egentlig, at nej det havde jeg ikke umiddelbart lyst til, især fordi det at prøve nogle nye fødevarer godt kan være ret skræmmende og grænseoverskridende, fordi jeg jo så også skulle komme med min egen vurdering, hvilket selvfølgelig indebærer, at jeg skal smage dem.
De af jer der kender mig godt, ved at jeg i mange år har kæmpet en hård kamp mod en sygdom, som jeg på mange måder kunne bande langt ned i helvedet. Heldigvis er jeg kommet rigtig rigtig langt i dag og jeg føler mere og mere, at jeg kan leve et nogenlunde liv uden at være styret så meget af den i forhold til tidligere.
Nå men jeg tænkte, hvorfor ikke tage udfordringen op og sige ja tak til at prøve at anmelde dem. Til mit store held er der også kun 21 kcal i mandelmælken og 34 kcal i havremælken, så det kunne mit lille hoved godt rumme.
Normalt drikker jeg faktisk aldrig rigtig mælk, forstået på den måde, at jeg ikke kan lide at drikke ren mælk. Til gengæld elsker jeg mælk i kaffen, især når den er stimet på min mælkeskummer og på den måde blive varmet op.
Jeg tænkte derfor, at jeg som udgangspunkt ville lave en prøvetest på om, man overhovedet kunne stime havremælken og mandelmælken til varm skum.
Jeg puttede derfor den kolde mælk i min mælkeskummer og satte den i gang og til de nysgerrige kan i se en live video via min story på Instagram @helenasolskin under fanen NATURLI.
Til min store overraskelse gik det super nemt og skummen blev skam ganske fint. Derudover brændte mælken slet ikke fast i min mælkeskummer, hvilket rigtig komælk til tider godt kan gøre, hvis man ikke lige holder øje.
Smagen var også udmærket, dog savnede jeg at mælken kunne have været lidt mere creme agtig ligesom den rigtige mælk bliver, når man stimer den.
Smagsmæssigt synes jeg, at den er lidt mere neutral i smagen i forhold til de "gamle" udgaver af havre- og mandelmælk man kan få på kartoner.
Jeg testede også hvordan både havre og mandel-mælkene smagte i kaffen, hvis man undgik at varme dem op. Her synes jeg til gengæld, at smagen trådte mere i karakter, især smagen af den lidt søde smag fra havremælken trådte mere i kræft, når jeg undgik at varme den op.
Selve flaskerne er mega praktiske og lette at holde om. De minder, som du også kan se, lidt som en kegle hvilket rent udsynsmæssigt også er pænt i mine øjne.
Værd at vide:
Flaskerne rummer 990 ml og er praktiske at have stående i køleskabet låge.
Begge mælk smager som mælk, dog uden mælk, da de begge er100% plantebaseret.
De er desuden begge uden tilsat sukker, og med samme indhold af calcium som i ko-mælk.
Derudover får du pant på alle flaskerne, da NATURLI går ind for genbrug og derfor skåner klimaet og miljøet ved at genanvende flaskerne.
NATURLI er derfor de første i verden med pantmærke på en plantebaseret drik.
Både Havre- og Mandelmælken kan fås i Føtex, Netto, Bilka og Salling Super, men mon ik`den snart havner i dit lokale Super Marked.
Mine varmeste anbefalinger herfra.
Hvad med dig går du op i bæredygtighed og økologi?
Værd at vide:
Flaskerne rummer 990 ml og er praktiske at have stående i køleskabet låge.
Begge mælk smager som mælk, dog uden mælk, da de begge er100% plantebaseret.
De er desuden begge uden tilsat sukker, og med samme indhold af calcium som i ko-mælk.
Derudover får du pant på alle flaskerne, da NATURLI går ind for genbrug og derfor skåner klimaet og miljøet ved at genanvende flaskerne.
NATURLI er derfor de første i verden med pantmærke på en plantebaseret drik.
Både Havre- og Mandelmælken kan fås i Føtex, Netto, Bilka og Salling Super, men mon ik`den snart havner i dit lokale Super Marked.
Mine varmeste anbefalinger herfra.
Hvad med dig går du op i bæredygtighed og økologi?
For god orden skyld er dette indlæg sponsoreret fra NATURLI men mine meninger og holdninger er mine egne.