søndag den 27. december 2015

ABC-plakater

Lige siden jeg tegnede de 28 bogstaver i alfabet, har jeg haft lyst til, at lave min egen fortolkning af en ABC- plakat i fuld størrelse. Jeg har dog været meget i vildrede om, det skulle være en for de små børn eller en for de unge/voksne. Valget som du nok kan se, blev til de unge/voksne, da jeg synes, der efterhånden er ret mange forskellige ABC-plakater minded til børneværelset. 

Jeg har derfor tegnet tre forskellige udgaver af en ABC-plakat. En hvor jeg har taget udgangspunkt i min populære mælkebøttetegning med fuglene i baggrunden. Nr. to har jeg modsat den første, tegnet en masse forskellige mønstre på hele siden og ladet selve bogstaverne fremtræde i hvidt. Den sidste har jeg derimod tegnet hver enkelt bogstav med hver sit mønstre i, men derimod ladet baggrunden være helt hvid. 

Jeg er selv blevet ret godt tilfreds med dem, især nr. et med mælkebøtterne og fuglene, men det er jo nok fordi, jeg personligt selv godt kan lide alt med fugle og mælkebøtter. 

Jeg har blot lige lagt dem ud på min Facebookside her til aften og allerede nu er de blevet taget rigtig fint imod, den første er nemlig allerede blevet solgt, så det er jo rigtig dejligt, at der er nogle som kan lide dem.

Har du forelsket dig i en af dem, så send mig blot en mail på:
helena.engelbrecht@yahoo.dk





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.