onsdag den 1. juli 2015

DIY på bord-perle-lampe

Jeg har længe gerne ville lave en af de her træ-perle-bordlamper, som efterhånden er blevet set en del gange rundt omkring på Instagram og diverse boligsider. Her den anden dag fik jeg så indkøbt materialer til den. Jeg tænkte, at det ville se godt ud, hvis den kom til at matche min anden træperlelysestage, som jo netop er farvekombinationerne kobber, sort og træ.
 
I somme ombeværing vil jeg da også lige lave en lille vejledning på, hvordan jeg har lavet den, så kan du måske selv for lyst til at lave din helt egen bordlampe en dag.
 
Du skal bruge:
Træperler gerne i to forskellige størrelser. Jeg har brugt 5 små i diameteren 4 cm og 8 store i diameteren 5 cm.
Maling i ønskede farver.
Lim/la
Pensler
Tykt ståltråd på ca. 50 cm, skal dog kunne komme igennem både ledning og perle.
Pærer
Lampefatning
Ledning og stik
Stjerneskruetrækker til at sammensætte ledning, fatning og stik.
 
Min ledning, lampefatning, pærer og stik er alt sammen købt i Silvan til en overskuelig pris.
 


1  )Start med at male dine træperler i de ønskede farver, gi' det evt. to omgange, hvis malingen ikke dækker ordentlig. Når det er tørt skal du lakere perlerne med lim/lak, således at perlerne holder bedre.
 
2) Herefter skal du igang med at samle selve ledningen og lampefatningen, som oftest står der en vejledning på pakken ellers spørg i forretningen, de er rigtig søde til at guide en på vej. 
 
3) Når du har samlet de to dele, skal du tage din ståltråd og stikke den op i lampefatningen, så den ligger langs med ledningen, herefter er det ellers bare at sætte træperlerne på ledningen, lidt ligesom hvis du sætter perler på en snor. Dog er det vigtigt, at du husker at få ståltråden med ind i perlerne, så du på den måde kan forme lampen til sidst.
 
4 ) Når alle perlerne er sat på ledningen, skal du forme lampen. Som I kan se, så har jeg ladet de små træperler være selve stangen af min lampe og de store perler har jeg formet som en cirkel til selve foden. Når du har formet lampen til ønskede form, tager du enden af ståltråden og vikler et par gange rundt imellem den lille og store perler, så du på den måde får lukket ståltråden af på en pæn måde
 
5 ) Afslutningsvis skal du blot montere selve stikket fast i den anden ende af ledningen. Dette gøres præcis på samme måde, som da du monterede lampefatningen sammen med ledningen.
 
6 ) Sidst men ikke mindst, sætter du pæren i og vupti et stk`s bordlampe rigere.
 
Håber meget at du kunne bruge min DIY og har du spørgsmål så spørg endelig.
 
Forsat god sommer:-)









3 kommentarer:

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.