søndag den 17. maj 2015

Lion-zentangle DIY - Tegnekursus

Jeg er efterhånden blevet spurgt op til flere gange om, hvordan jeg laver mine zentangle-tegninger og hvilke materialer, jeg vil anbefale at bruge.
 
Jeg har tidligere lavet en DIY på dem, men derfor kan jeg da godt lige genopfriske det, for dem af jer der ikke har læst den første.
 
Når jeg påbegynder en tegning, starter jeg for det meste med at tegne selve omridset af det valgte motiv op med blyant, i dette tilfælde en løve.
 
Derefter tegner jeg omridset af figuren op med en tyk sort tusch ca. 1 mm. tykkelse. På den måde får man nemlig selve hovedmotivet her løven til at fremtræde på tegningen og ikke de enkelte småmønstre, som bl.a. kan ses i løvens manke.  
 
Når du har tegnet selve omridset af dit motiv, er det ellers bare at gå i krig med at fylde ud med diverse mønstre. Hvis ikke du har prøvet det før, vil jeg anbefale dig at lave nogle prøvemønstre på et andet stykke papir først. Du kan eks. starte helt ned i det enkelte som cirkler, firkanter og trekanter. Jo mere rutineret du bliver, desto flere detaljer og legen med de enkelte mønstre kan du bruge.
Tøv ikke med at prøv dig frem med at opfinde mønstre, det er kun fantasien der sætter grænser.
 

 Materialer:
Der kræves såmendt ikke den helt store pengepung i forhold til materialeudgifter. Jeg bruger blot:
  • Sorte tuscher i forskellige tykkelser helt ned fra 0,005 mm. og op til 1 mm. gerne Artline kuglepinde
  • Akvarelblyanter også i forskellige tykkelser. Akvarelblyanterne bruger jeg til at lægge skygger indeni mønstrene, hvilket jeg synes giver et super fedt look.
  •  Viskelæder
  • Akvarelpapir
  • Blyantspidser
  •  Lineal. 
Trin for trin guide set i billeder
 
 
Jeg har prøvet at illustrere tegneprocessen fra start til slut.
 
 
Omridset af mit valgte figur tegnes og efterfølgende laves der forskellige zentangle-motiver i løvens manke.
 
Herefter er det ellers bare at gå igang med at fylde mønstrene ud med sort
 
Ca. 5 timer senere ser det således ud.
 
Efterfølgende lægges der detaljer i nogle af de hvide felter form at akvarelblyanter med lys og skygge.

 
For at markere selve kassen, som løven sidder på, har jeg valgt et ensformigt mønster i form af trekanter der efterfølgende fyldes ud med streger og enkelte trekanter med sort.
 
Til de enkelte streger anvender jeg en lineal, så jeg er sikker på, at de bliver helt lige.
 
Godt og vel 10-15 timer senere skulle det færdige resultat gerne kunne vises frem og sættes i en ramme. Evt. til en Fars-dags-gave.
 
Håber I kunne bruge min lille guide og hvis du har spørgsmål, så tøv endelig ikke med at spørge, jeg hjælper dig gerne.
 
Har du eller dine venner/veninder lyst til at komme på tegnekursus i zentangle, så giver jeg gerne undervisning fra 2-6 deltager per hold.
Send mig en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk hvis dette skulle have interesse.
 
 










3 kommentarer:

  1. De er bare så seje dine tegninger. Jeg glæder mig til at se de nye du påtænker til drengeværelset. Måske jeg skal forsøge mig pen og papir.
    Hilsen
    Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Karen ja du må bare igang det ten medirativ

      Slet
  2. Dejlig og overskuelig guide - jeg kan godt lide at se hele processen på den måde :-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.