tirsdag den 19. maj 2015

Taske med eget stoftryk nr. 4 - OPRÅB i BLOGLAND

Som jeg også viste jer et lille snert af i går og forgårs på Instagram, så gik jeg igang med endnu en taske med stoftryk af mine egne tegninger. Denne gang blev valget stoftrykket af diamanten, som faktisk har ligget længe i stofkassen, men bare aldrig rigtig blevet til noget officielt.
Den anden dag, da jeg alligevel skulle rydde op og sortere lidt i kassen, så faldt jeg over stoftrykket og fik derfor lyst til at sy endnu en taske.
Tasken er syet ligesom mine andre tasker med stoftryk, se evt. nederste billede, med fast kraftigt taskestof her i tyrkis farve og indvendig er der to store lommer til diverse nøgler, mobil og hvad der ellers hører til i en kvindes taske. Hankene er lavet af sort gjordbånd, som jeg synes passer fint til de sorte streger på selve diamaten. I siden har jeg selvfølgelig påsyet min nyeste navnemærke, som jeg har bestilt via Etsy.
Tasken er god, stor og rummelig og måler ca 40 x 40 cm. Tasken kan holdes til lidt af hvert, da stoffet er enormt slidstærkt. Selve farven, ja personligt synes jeg den er meget frisk og sommerlig, den fremhæver i hvertfald tasken.
 

 
 
Her ses alle mine tasker syet med mine egne stoftrykstegninger.
Har du en favorit?
 
Jeg kan ikke lade være med at blive lidt ked af at se, at på mit forrige indlæg, hvor jeg skrev og viste jer en DIY på mine tegninger, er blevet set af over 400 læsere. Dette er jeg selvfølgelig rigtig glad for at se, men når jeg så samtidig ser, at det kun har fået to kommentar, ja så mister jeg nu lysten til at lave blogindlæg, især når jeg bruger rigtig mange timer og tid på at lave netop et DIY-indlæg, hvor der skal tages mange billeder og efterfølgende skal redigeres.
 
Jeg ved godt, at jeg ikke er den eneste der synes at blogland daler med kommentarerne, men HALLO kan vi ikke lige hanke lidt op i hinanden, så der kommer lidt gang i Blogland igen?




3 kommentarer:

  1. Jeg er ret ny her på din blog, men generelt kan jeg sagtens følge dig i at der er få kommentarer. En del af skylden tror jeg ligger i den nye app, hvor man nogle steder kan læse det hele, inden man har klikket sig ind på det Det sker jævnligt at app'en går ned netop når jeg klikker ind for at lægge en kommentar. Det skete også for mig denne gang og jeg håbede at finde tilbage til dit indlæg, men det er ikke let når man følger mange steder. Det er oftest når kommentarer bliver lagt via Google, at jeg har problemet. Men det gør desværre at jeg dropper kommentaren når det bliver for besværligt. Men du laver nogle fine ting og jeg fortsætter i hvert fald med at følge.

    Kh.
    Anne-Marie

    SvarSlet
  2. Forstår godt ærgrelsen over de få kommentarer, men samtidigt tror jeg også at man skal indstille sig på færre kommentarer, da instagram tager mere af folks tid og der derfor er mindre tilovers til kommentarer etc. Jeg er selv dårlig til at kommentere, men det er mest fordi kommentarerne nogle gange virker intetsigende når de skal skrives. Men jeg prøver at kommentere når jeg læser et indlæg...

    SvarSlet
  3. Kære Anne.
    Du er altid så sød at kommenter på mine indlæg, så den var såmendt heller ikke minded på dig.
    Men jo du har nok ret i, at IG desværre er begyndt at tage over, det synes jeg bare er ærgerligt, da jeg synes, at man kan uddybe og få beskrevet sig mere på bloggen.

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.