lørdag den 7. februar 2015

Kærlighed ved første sting del 1

For lidt over en uge siden, blev jeg kontaktet af redaktøren bag Politikens Forlag, som ville høre mig, om ikke jeg havde lyst til at prøve at sy en af Tilly Walnes mønstre fra hendes nyeste bog "Kærlighed ved første sting". Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at sige ja og jeg må nok også tilstå, at jeg faktisk var lidt beæret over, at jeg var en af de fem, som var blevet udvalgt til at skulle prøvesy en af hendes mønstre. I torsdags kom bogen med posten og jeg kan godt love jer for, at det var svært at skulle udvælge et mønster, men jeg blev dog ret hurtigt forelsket i kjolen, som I også kan se på billede nr. tre. Den er lidt vintageagtig i snittet, hvilket jeg tror, vil falde meget fint til min pasform. 
I formiddags fik jeg tegnet alle mønsterdelene af til kjolen og i eftermiddags var jeg lige et smut nede i Stof2000 for at kigge efter stof sammen med min veninde. Jeg faldt pladask over noget rigtig lækkert stof, som jeg glæder mig til at vise frem jer her på bloggen.

Alle mønstrene ligger bagerst i bogen fra str 1-8 samt et måleoversigt over bryst, talje og hoftemål, hvilket gør det let at finde ud af hvilket mønsternr. man skal anvende. Jeg er jo ikke ret stor, så jeg har derfor valgt mønster nr. 1. Hvis den skal rettes til, kan jeg allerede afsløre, at der i bogen er en super kyndig syskole med en masse tips og vejledninger med udførlige billeder til regulering pasform, isyning af lynlås, tips og ideer til at udføre det sidste lille finish mm.
 
Jeg er allerede nu blevet spurgt over på min Instagram-profil, om man skal kunne sy for at komme igang med at sy sit eget tøj?
Hertil er svaret nej, i hvertfald ikke hvis du sidder med denne bog ved din side. Her vil du nemlig lynhurtigt finde ud af, hvor let det er, samt at det er meget sjovere at sy og designe sit eget tøj end at gå ud og købe det. 

 Forfatteren bag bogen Tilly Walnes, kommer desuden med super skønne ideer til variationer, så du kan sætte dit helt personlige præg på dine ting.
 
Bogen udkommer allerede på mandag d. 9/2 og kan allerede nu forudbestilles lige her
 










1 kommentar:

  1. Den er rigtig lækker den bog. Jeg fik lov at kigge lidt i den i går, da jeg var sammen med Christina (Carla og krudtuglen) som også har modtaget den.
    Jeg glæder mig til at se hvordan din kjole kommer til at se ud.

    Kh. Linette

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.