lørdag den 27. september 2014

Efterår, hygge, kastanjedyr og syning af frugtposer

Så kan jeg endelig smide benene op på sofaen og lade roen sænke sig over det smukke danske land efter en rigtig hyggelig dag. En dejlig lørdag som bl.a. har stået på efterårshygge hos min kusine, hendes datter, datterens veninde, to små hunde og hendes mand, hvor vi bl.a. lavede kastanjedyr og edderkopper til den helt store guldmedalje og ikke mindst snakket og leget med de dejligste hunde.
 
Min kusine ved efterhånden godt, at jeg elsker at sy og jeg er derfor ikke bleg for at tage imod syopgaver fra hende. Hun spurgte derfor, om jeg ikke kunne sy et par frugtposer til  hendes datter Smilla, som hun kan have med i hendes skole og SFO. Selvfølgelig ville jeg da det og eftersom kaniner er et af Smillas yndlingsdyr, ja så skulle den ene af poserne jo pyntes med en lille kanin. Smilla har ikke set dem endnu, da jeg først har fået dem færdigsyet her til aften, men jeg har sendt et billede til moderen og hun har i hvertfald godkendt dem, så mon ikke datteren også godkender dem, ellers må jeg jo bare igang med endnu et hold.
 
Efteråret er oftest den tid, hvor mange går hen og bliver deprimeret bl.a. fordi vi går mod de koldere og mørkere tider. Jeg nyder nu efteråret især de mange smukke farver, som lige pt er på blade, buske og træer og når vi så samtidig har så mildt et efterårsvejr lige nu, så gælder det altså om, at komme ud og indånde den friske luft og de mange smukke syn der netop er i landskabet.
Det kan hurtigt blive vinter, ja inden vi ser os om, er det jo faktisk jul.



 
 
 



3 kommentarer:

  1. Hvor ser det hyggeligt ud - og jeg er da sikker på, at Smilla bliver glad for de frugtposer :-) De er super fine :-)

    SvarSlet
  2. Mange tak for din kommentar, og ja det var en helt vild dejlig dag, jeg håber også, at Smilla bliver glad for frugtposerne.

    SvarSlet
  3. Skønt med hyggelige stunder med familien :) kh Pia

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.