onsdag den 25. juni 2014

Evighedsprojekt der langt om længe blev færdigt.

Kender i de projekter, som bare bliver liggende i sykassen, selvom man i bund og grund rigtig gerne vil være færdig med det, men i stedet går igang med endnu et nyt projekt?
Denne patchworkpude har været en af de mange måneders projekter, som jeg først nu har fået syet færdig, og jeg er selv blevet veldig tilfreds. 
Den er syet af ene små romber, som jeg har syet sammen i hånden, hvilket selvfølgelig også har gjort til, at det bl.a. har taget sin tid. Libertystoffet har jeg købt af Anne - annekakuda fra Instagram og jeg er bare så vild med det. Jeg har før syet både iphonesleeves og makeuptasker af det, og heldigvis har jeg mere af stoffet, så der kan laves flere projekter med det. 

Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skulle sy sort eller turkis pinpinbånd, men efter råd fra Instagram blev valget det turkise, hvilket jeg også er blevet glad for.

Puden har allerede fået sin æresplads i min Eames gyngestol.

 


Har du lyst til at se mine andre puder så kig lige her

2 kommentarer:

  1. Sikke et arbejde :-)
    Jeg kender godt de projekter - har selv f.eks. et taskeprojekt til at ligge. Men det er nu meget rart med evighedsprojekter, synes jeg. Så har man noget at give sig til, hvis inspirationen til nye projekter indimellem svigter :-)

    SvarSlet
  2. Lige præcis Trine, evighedsprojekter er nu altid rare at have og falde tilbage på.

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.