søndag den 23. marts 2014

Åbent hus på Godsbanen

I går lørdag tog to af mine barndomsveninder og jeg til et åbent hus arrangement på Godsbanen her i Århus. Der var virkelig mange spændende ting at se og opleve. Bl.a. var der en masse boder med forskellige lækre specialiteter fra økologiske madvarer, pileflet, glas- og porcelænskunst, kobber- og metalvaser, påskepynt, filtning, grafiske tegninger mm.
Derudover havde alle Godsbanens små værksteder også åbent, hvor man kunne få et lille indblik i, hvad de enkelte værksteder kan tilbyde. Sidst men ikke mindst kunne man også opleve rollespilshow og lave snobrød over bål for de barnlige sjæle. Der var virkelig mange mennesker, men det tror jeg bl.a. også skyldes, at der var gratis entre og så tilbød de endda også gratis suppe henover middag, hvilket jeg tror, trak mange sultne munde til.
 
Alt i alt en super spændende og begivensrig lørdag i dejlige omgivelser og med et par fantastiske veninder.
 
I morgen står dagen bl.a. på besøg hos Tina Dalbøge, som I måske nok allerede kender fra denne blog. Jeg har tidligere været ude og snakke med hende, fordi jeg lige for tiden samarbejder sammen med et par andre kreative ildsjæle, hvor vi bl.a. skal lave kreative ting ud fra hendes kreative produkter fra hendes webshop. Det er et utrolig spændende projekt, især fordi vi på den måde har mulighed for at kunne bruge vores kreative ideer og samtidig er mulighederne jo store, når Tina har så mange spænende hobbymaterialer på hendes webshop.
 
I skal selvfølgelig nok høre mere om projektet og få lov til at se de ting, jeg får lavet, når jeg får grønt lys fra Tina.
 
Hermed ønskes I alle en god uge.
 
I får lige lidt billedspam fra Godsbanen

Smukke vaser fra Nur design


Enkelt porcelænspåskepynt i dejlige glade farver
 
Man kan altså også lave fint påskepynt i pileflet



















1 kommentar:

  1. Lyder som et rigtig hyggeligt arrangement :)og sikke en masse fine ting samlet på et sted :) Koppen med øjet fangede straks mit blik :)

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.