tirsdag den 5. november 2013

SU-venlige julegaver som du selv kan lave

Der er jo kun lidt under en måned til, at vi går ind i december måned, hvilket jo også indebærer julegaveindkøb. Da jeg ligesom mange andre studerende er på SU, tænkte jeg, at det ville være oplagt at lave et indlæg om SU-venlige julegaver, som du selv kan lave.

Jeg laver stort set alle mine julegaver selv, da jeg for det første elsker at være kreativ og samtidig så ligger jeg stor vægt i, at det jeg laver bliver en personlig gave, så det ikke bare går hen og bliver et gavekort til Matas, eller noget som modtageren så alligevel går ned og bytter et par dage efter.

Jeg vil komme med et par forslag, som ikke kræver det helt store indvistering af materialer. På den måde kan selv os på SU nemlig være med.
 
Øreringe i krympeplast er en oplagt gaveide til din mor, søster, tante, faster eller veninde. Der kræves blot krympeplast, vandfaste tuscher, sekundlim og ørestikkers. Alle materialer kan købes i Panduro Hobby, og hvis du har studiekort giver de desuden 10% rabat mod fremvisning af kortet.



Øreringe i cernit er også en oplagt gaveide til veninden, din mor, faster, tante og søster. Der kræves kun cernit, ørestikkers, sekundlim og evt. diverse forme, hvis man ønsker dette. Alle materialerne kan købes i Panduro Hobby.

 
Du kan se et større udvalg af mine cernitøreringe lige her
 
Øreringe i læder kræver heller ikke det helt vilde. Blot rester af læder, kreoler og evt. en lille guldblomst. Alle materialerne kan købes i Panduro Hobby. 

 
Bordskånere af små filtkugler som efterfølgende bliver syet sammen med sytråd. En oplagt gaveide til din far, mor eller bedsteforældre. Filtkuglerne kan du købe i Søstrene Grene.

 
Personlig bog, som du dekorerer med diverse billeder fra reklamer og blade samt forskelligt dekorationspapir. Det kræver blot forskelligt papir, blade, reklamer, silkepapir, limstift, og bast eller andet dekorationsbånd. Bøgerne kan du desuden købe i Søstrene Grene eller Tiger. 
 
Dekorationskugle er også en oplagt gaveide til din mor, søster, tante, faster eller bedsteforældre. Her kræves der blot forskelligt papir, lim, bånd og trækugler samt lidt maling, hvis du ønsker at male trækuglerne. Stort set alle materialerne kan købes i Søstrene Grene. Du kan desuden finde min vejledning til at lave denne kugle lige  her
 
Æsker er altid godt at have til diverse ting. En oplagt gaveide til din far, så han kan have styr på alt hans værktøj. Der kræves heller ikke andet end maling, en æske og lak. Æsken og malingen kan købes i Søstrene Grene og lakken fås i Panduro Hobby.
 
 
Flettet taske kræver dog lidt tålmodighed, men til gengæld er jeg sikker på, at modtageren bliver lykkelig for sådan en. Her kræves der kun papir i form af diverse blade, reklamer og gavepapir, tebreve, pakketape, sytråd og lynlås. Du kan finde min vejledning lige her her
 
En stjernecollage som efterfølgende er kommet i glas og ramme er også en oplagt gaveide til stort set alle familiens medlemmer. Her kræves blot dekorationspapir og en limstift. Du kan finde min vejledning til at lave denne stjerne lige her
 
 
En halsedisse er en oplagt gaveide her i den kolde tid. Der kræves selvfølgelig, at du har en symaskine og selvfølgelig noget stof samt matchende sytråd, som du kan købe forholdsvis billigt i Stof 2000 og Stof og Stil.
Du kan finde min vejledning til at sy denne halsedisse lige her
 
Sidst men ikke mindst iphonesleeves, som er en oplagt gaveide til stort set alle der ejer en iphone, og hvem gør efterhånden ikke det i denne tid. Her skal du selvfølgelig også have en symaskine. Derudover kræves der blot lidt stofrester, filt til foer, sytråd, knap, elastik og kantbånd. Alle materialerne kan du købe i Stof 2000 og Stof og Stil.
 
 
Håber du kan bruge en af mine ideer, og har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive en mail eller kommentere under indlægget.
 
Rigtig god fornøjelse.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

11 kommentarer:

  1. Super fine idéer! Nu du siger det, tror jeg da lige, jeg vil have kigget på mit lager af ting til at lave øreringe - og måske skal jeg så få fundet den symaskine frem. Iphonecovers ville nogle nok blive glade for :-)

    SvarSlet
  2. Hvilke gode forslag!!
    Det er altså nogle rigtig flotte ting du laver.
    Jeg kan jo så i sær godt lide dine tegninger. Dem er du bare supergod til at lave :-)

    SvarSlet
  3. Sikke fine ideer du deler her. De skal bestemt med i mine overvejelser til julegaver, er godt nok ikke på su, men dagpenge. Kram

    SvarSlet
  4. Dejligt med nogle gaveideer! Trækker du filtkuglerne på sytråd midt gennem kuglen - og hvordan får du rækkerne til at hænge sammen? Ja, der er jo nok en grund til at jeg kaster mig over det tilsyneladende letteste - som jeg så ikke engang selv kan gennemskue ;) R

    SvarSlet
  5. Linda tusind tak, og ja mine tegninger er jeg nu også selv meget tilfreds med. Der bliver uden tvivl også nogle af dem under juletræet i år til min familie og venner.

    SvarSlet
  6. Krokodullen ja find lige dine stofrester frem og symaskinen for iphonesleeves er jeg sikker på du sagtens kan sy og ellers hjælper jeg gerne med råd og vejledning,

    SvarSlet
  7. Hej R.
    Ja jeg trækker filtkuglerne igennem en stærk sytråd for derefter igen at sy dem sammen på tværs og igen på langs.
    Håber det giver mening, eller spørger du bare igen.

    SvarSlet
  8. Sikke en masse gode ideer Helena :) Du er simpelthen så kreativ :) Men jeg har lige et par sporgsmål :)
    Når du laver øreringe i krympeplast hvor store bliver de så cirka? Og hvor store stykker bruger du i starten? Og hvir bred er den lynlås du syer i dine tasker??

    Knuzzer Mettte

    SvarSlet
  9. Hej Mette.
    Er glad for du kan lide mine ideer til julegaverne. Mine øreringe i krympeplast bliver ca imellem 2-4 cm afhængig af formen på den enkelte figur. Du skal regne med at det krymper ca. 2/3 , så kan du jo selv regne ud, hvor stor dit motiv skal være fra start af.
    Mine lynlåse er ca 3,5 cm brede.

    Håber det var svar nok, ellers spørger du bare igen.
    Mvh Helena

    SvarSlet
  10. Sikke dog et FANTASTISK blogindlæg. Hvor er du bare produktiv!! Som jeg også skrev på IG er jeg VILD med de neonfarvede iPhone etuier med matchende knapper. Er de foret? Kærlig hilsen Susanne

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.