lørdag den 22. juni 2013

Nye puder alla cirkustema

Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, at jeg fik et par nye bestillinger på et par grafiske puder. Modtageren fik jo som altid lov til selv at vælge farverne, jeg skulle blot stå for farvekombinationen samt syningen. Jeg brugte en del tid på, at overveje kombinationen af farverne, da det ikke lige er farver, som jeg plejer at kombinere sammen, men det er nu altid dejligt med en lille udfordring.
Efter en del rykken frem og tilbage på de forskellige trekanter, blev jeg egentlig veldig tilfreds, og det gjorde modtageren heldigvis også, så det var jo rigtig dejligt.
 
Puderne måler alle 50 x 50 cm. Normalt plejer jeg at sy dem i 40 x 40 cm, men modtageren ville gerne have dem lidt større, så det ville jeg da gerne lave til hende. Puderne er som alle mine andre grafiske puder, altid syet med pinpinbånd i siden, og på bagsiden er der lavet en lukning med overlap, så betrækket altid kan afmonteres og vaskes.
 
Hvad synes I om denne farvekombination? Synes selv, at jeg kommer til at tænke lidt på cirkus, når jeg ser på dem.
 




 
Du kan se flere af mine grafiske puder lige her.
 
Husk også at det er ved at være sidste udkald for at deltage i min Give Away
 

3 kommentarer:

  1. Jeg kommer også til at tænke på cirkus - og dukke teater. Jeg havde sådan et Mester Jakel teater, da jeg var lille med hånddukker :-) Men flotte, det er de :-)

    SvarSlet
  2. Ja det var nemlig også lige det billede jeg fik, da jeg så resultatet af puderne, men jeg tror helt bestemt, at de bliver fede i en sort lædersofa, som jeg ved modtageren netop ejer.

    SvarSlet
  3. De er super flotte! Friske og glade farver - ja cirkus er ikke en helt dårlig tanke :-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.