tirsdag den 4. juni 2013

Nye neonsmykker og weekendens barnedåb

Her den anden dag så jeg en rigtig fin ide på en anderledes halskæde lavet ud af silkebånd, og da jeg jo lige for tiden har en dille for alt med neon, så var det da oplagt at lave selve vedhænget ud af neonbånd. Det var egentlig meget enkelt at lave, det krævede blot ca. 2½ m bånd, lidt sytråd, lædersnor, magnetlås og lidt lim. Jeg startede med at vikle det inderste af buerne rundt om to fingre til en cirkel/oval. Derefter viklede jeg buerne større og større en efter en, som det også fremgår på billederne. Da jeg havde lavet i alt 7 buer, blev enderne limet i spidserne, så jeg var sikker på, at de ikke travlede op. Derefter blev de syet sammen på tværs, for til sidst at blive påsyet på lædersnorerne med små kastesting. Som I også kan se på billedet, valgte jeg at tage 4 små stykker lædersnor til en kæde frem for en snor, da jeg synes, at det lidt kraftigere look ville give et fedt resultat i sidste ende. Sidst men ikke mindst limede jeg en guld magnetlås på i enderne.
 
Da jeg fik lavet den første, blev jeg jo helt vild efter at lave den i flere farver, så derfor skyndte jeg mig ned i Stof 2000 for at købe noget orange og sort bånd, så der kunne produceres flere. Den orange er jeg også blevet færdig med, se billedet længere nede, men den sorte er jeg ikke helt færdig med endnu, men den skal jeg selvfølgelig nok vise frem, når den er færdig.

Farven er måske lidt svær at se, men denne her kæde er lavet af neonkoralbånd.


Her med orange bånd.
 

Til en halskæde hører der jo et armbånd til, så da jeg havde en rest silkebånd i samme farvenuanche som den øverste kæde, så kunne jeg simpelthen ikke lade være med, at lave et lille læderarmbånd, som skulle matche dertil. Dette var faktisk også ganske simpelt at lave, lidt læder, trykknap samt stoflim, og vupti et stk`s færdiglavet armbånd. Sværere behøver det jo heller ikke at være. 



Ja, jeg bliver lige ved lidt i nu. Et matchende spænde lavet af resterne fra båndet fra halskæden samt en stjerne ud af cernit, som jeg også har lavet disse ørestikkers af.


Lidt billeder fra weekendens barnedåb skal I heller ikke snydes for. En fantastisk dejlig dag, hvor den lille pige fik et smukt navn Nynne, samvær med dejlige mennesker og sidst men ikke mindst et pragtfuldt vejr. Skønner bliver et barnedåb da vidst ikke.
Nynne i sin smukke dåbskjole sammen med hendes ligeså skønne moder.
 
 
Det blev altså lidt for varmt med dåbskjole, så den kom ret hurtigt af efter dåben.

Storesøster Naya havde også en smuk lilla nederdel på i dagens anledning.

 
Så er det spisetid også for Nynne.

Naya og fætter Samuel skulle da lige prøve lidt af alt Nayas klæd-ud-tøj, som hun havde ikke mindre end hele 2 skattekister fyldt op med.

Sidst men ikke mindst, endnu en smuk solnedgang fra min altan.
 
Husk forresten at deltage i min give away lige her

4 kommentarer:

  1. Smarte og flotte smykker. Du er fyldt med gode idéer.

    SvarSlet
  2. Hvor er de bare fine... Er helt vild med læderarmbåndet.

    SvarSlet
  3. Wauw, hvor er de bare flotte, de smykker! :-)

    SvarSlet
  4. Mange tak allesammen. Er faktisk også blevet super glad for dem og de er allerede taget i brug.

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.