fredag den 21. juni 2013

Holdning til tatoveringer

Jeg har egentlig længe gået og tænkt over, om jeg ville vise nogle af mine tatoveringer frem her på bloggen og her til aften, traf jeg så den endelig beslutning om, at I gerne måtte få et lille glimt af nogle af dem, dog ikke dem alle. Grunden til dette er, at der jo lige for tiden kører en debat i medierne om, hvorvidt det blæk tatovørerne bruger er lovligt.
Flere eksperter advarer nemlig om, at en kommende bekendtgørelse om tatoveringsblæk fra Miljøstyrelsen vil nedlægge den danske tatoveringsbranche. Bekendtgørelsen står til at træde i kraft fra januar 2014. Denne bekendtgørelse vil komme til at stille krav om, at tatoveringsblæk fremover skal mærkes med en indholdsdeklaration, hvor bestanddele på ned til en procent skal deklareres.
Konsekvensen vil derfor komme til at lyde på, at al tatoveringsblæk på det danske og internationale marked bliver ulovligt.
Det vil med andre ord sige, at med denne bekendtgørelse i hånden vil man soleklart kunne sige om alle tatoveringsfarver, at kravene ikke er opfyldt, og så vil det ligge uden for enhver diskussion, at branchen er ulovlig. Derfor nedlægger bekendtgørelsen ganske enkelt al tatovering i Danmark.
Jeg tror, at hvis denne bekendtgørelse kommer til at træde i kraft, vil det komme til at blive et stort problem for tatovører at finde nogle producenter, som vil leve op til disse krav. Hvis kravene er så høje, at tatovørerne ikke vil leve op til dem, så har vi et problem, for så er der jo masser af tatovører der kommer til at arbejde ulovligt, og ikke nok med det, mange vil sikkert gå neden om og hjem.
Min egen holdning til tatoveringer er, at jeg synes det er op til en selv, hvorvidt og hvor mange man vil have, dog synes jeg personligt ikke, at det er pænt med en krop der er overdækket med tatoveringer. Alle mine tatoveringer er personlige og de er nøje velovervejet både hvad angår farvevalg, tekst og motiv.

Som sagt så får i lige et lille glimt af mine tatoveringer. Jeg har ialt syv, hvoraf tre af dem er meget små. På underarmen en sommerfugl i de tyrkis/lilla farver, på det ene skulderblad igen to tyrkise sommerfugle, som I også kan se på billedet. Grunden til, at jeg netop har valgt sommerfugle er, at for mig symboliserer sommerfuglen, at man er fri som en fugl og kan flyve lige hvorhen man vil, hvilket jeg sommetider godt kunne have lyst til. Samtidig er det jo også et dyr, som er enormt smuk med alle dens farver og mønstre. Derudover har jeg en række af noder på min anden underarm samt en g- nøgle bag øret. Som nogle af jer måske allerede ved, så betyder musikken også en stor del af mit liv. Jeg har altid spillet klaver og fløjte samt sunget utrolig meget siden barns ben, hvilket jeg har haft stor glæde af, især når jeg har haft min trælse perioder med min sygdom. Her har musikken bl.a. kunne hjælpe mig videre til at komme ud på den anden side igen, og samtidig give mig håb og mod på, at der er lys på den anden side af den sorte tunnel. En lille stjerne på ringfingeren samt en firkløver på hoftebenet er også kommet til i årernes løb. Firkløveren har jeg fået lavet, fordi den jo symbolisere lykke, og stjernen fordi jeg synes det ser fedt ud med en tatovering på fingeren. Jeg ved såmendt godt, at det er ulovligt at få det lavet på fingeren her i Danmark, men så er det jo fedt, at man har en sød tatovør, der ikke går så højt op i det. Den sidste jeg har fået lavet, er en tatovering lavet til minde om min afdøde far. En svale nede på foden, som sidder på en tyrkis/grønlig lotusblomst med teksten Hvil i fred. Denne tatovering er den mest personlige, hvilket også er derfor, at I ikke får den at se herinde.

Hvad er jeres holdning til de nye regler og generelt om tatoveringer? Har I nogle, og i så fald hvor henne og hvilket motiv?




Det er lidt svært, at tage et ordentlig billede af tatoveringerne på skulderbladet, men håber alligevel i kan få en fornemmelse af sommerfuglene.



 
Rigtig god weekend allesammen.

7 kommentarer:

  1. Jeg har selv tre indtil videre, men jeg har planer om flere endnu, så denne debat går mig virkelig på, da jeg er bange for, jeg ikke når at få lavet den fjerde til at gøre mine ankler helt færdige. Jeg har tre i alt fordelt ved anklerne, og jeg mangler lige ydersiden af venstre ben, så jeg har på alle fire sider. Jeg ved ikke, om jeg har råd til at få den fjerde i år dog. Jeg får kun tatoveret dyr, da det er noget, jeg kan stå inde for hele mit liv. Dyr er det vigtigste for mig. Mine tatoveringer er et firben, en kat og en rotte. Den fjerde ved anklerne skal være en skildpadde.

    SvarSlet
  2. Folk må jo gøre med deres krop som de lyster.
    Med det sagt - så har jeg aldrig kunne se pointen i at lade sig tatovere.
    Jeg synes ikke det er pænt, det (kan) sende helt forkerte signaler, men mest af alt, så forstår jeg ikke, at man frivilligt lader sig "indsprøjte" med kemi. Det MÅ udgøre en sundhedsmæssig risiko, jeg kan simpelthen ikke forstille mig andet.
    Jeg synes det er uhyggeligt, så moderne det har været de senere år blandt unge mennesker - tænker de mon på konsekvenserne ....

    Men vi er frie individer, og må alle tage konsekvenserne af vores valg her i livet :)

    SvarSlet
  3. Jeg kan godt lide tatoveringer. Jeg har selv en på håndledet, hvor der står "someone loves you".

    Jeg har slet ikke hørt om det nye lovforslag - er det helt sikkert, at det bliver vedtaget? - men jeg synes, det er rigtig ærgerligt. Selvfølgelig er der folk, der slår ud og bliver dårlige af det blæk, der bliver brugt, men det er langt fra alle. Måske burde der bare være mere oplysning omkring emnet? Så man ved, hvad man går ind til..

    SvarSlet
  4. Krokodullen jeg ved ikke helt endnu, om loven bliver vedtaget, men det kunne jeg nu godt forestille mig. Personligt synes jeg, at det er lidt ærgerligt for det er altså de færreste jeg har hørt, som har fået lavet det ved en dårlig tatovør. Men som du måske også siger, så er det jo nok fordi, at folk ikke ved nok omkring det og så måske vælger en for billig eller uprofessionelt tatovør.

    SvarSlet
  5. Krearier, som du selv skriver, så er vi jo alle forskellige og vi vælger jo selv, hvordan vi vil udsmykke vores kroppe. Dejligt at du giver din mening til kende.

    SvarSlet
  6. Jeg må sige at jeg er enig med Krearier og synes det er iorden at man forbyder det, det er jo ret katastrofale følger det kan give.
    Men jeg undrer mig over at det ikke snart går af mode, det har været ret moderen i lang tid og nu må det næsten være mere specielt ikke at have en tatovering end at have en eller flere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt forstå, at man forbyder de tatovører som ikke anvender lovligt farve, men som jeg også skriver, så tror jeg faktisk ikke det er ret mange der gør brug af dette, jeg kender i hvertfald ingen. Har kun set og hørt det via medierne. Jeg har dog også valgt, at det er den samme tatovør, som har lavet mine, fordi jeg har tiltro til hende og samtidig ved, at det er lovligt farve, hun bruger. Tror faktisk ikke at det på noget tidspunkt kommer til at gå af mode, men personligt får jeg heller ikke lavet mine tatoveringer på grund af at det er
      Moderne, men fordi de betyder noget for mig, især den til minde om min far.

      Slet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.