søndag den 26. maj 2013

Den sidste ferie jeg havde med min elskede far del 1

Til jer der har fuldt mig over en længere periode, så har I jo sikkert allerede læst, at jeg for godt og vel 1 år og 3 måneder siden gik hen og mistede min elskede far, læs dette indlæg.

Et halvt år forinden hans død rejste jeg ned og besøgte min far, da han på dette tidspunkt boede på den spanske ø Las Palmas. Det var i sommerferien 2011, og jeg husker det, som var det i går. Jeg havde lige været oppe til min første eksamen på pædagogseminariet, hvor jeg kom ud med et 12-tal. Det første jeg selvfølgelig gjorde var, at ringe til min far for, at fortælle ham den gode nyhed. Han blev selvfølgelig rigtig glad og foreslog efterfølgende, at jeg kunne rejse ned og besøge ham, for han ville skam hellere end gerne betale billetten. Denne invitation kunne jeg simpelthen ikke sige nej tak til, og få uger efter sad jeg i et fly på vej til Las Palmas. Jeg kan huske, at jeg var lidt spændt på flyveturen, da det var første gang, at jeg skulle flyve helt alene, men samtidig var glæden så stor over at skulle på ferie til sydens sol og ikke mindst gensynet med min far langt højere, end frygten for at flyve alene.

Det var også min far der med sin pibe i munden og alpehue på toppen af hans dejlige ansigt mødte mit syn, da jeg landede på Las Palmas. Da vi havde fået fundet min kuffert, kørte vi sammen ud til den husbåd, som min far boede på nede ved havnen. Da der jo ikke er så meget plads på sådan en husbod, og min far samtidig ved, at jeg også har brug for mit eget rum, så havde min far været så sød at leje en lille ferielejlighed blot få min. gang fra hans husbåd, så hvad mere kunne jeg lige forlange.
Min far kendte jo øen til punkt og prikke, så i de 14. dage jeg var dernede, var han min helt personlige guide, så selvom det kun var 14. dages ferie, så fik jeg oplevet, hvad der nok svarer til 3 måneders ferie. Bl.a. fik jeg set delfinshows, drypstenshuler, utallige af kirker, vandret i bjerge, været i en kæmpe dyrepark, spist på lækre restauranter, badet ved havet, set Las Palmas eneste ørken og meget mere.
Jeg tror ikke, jeg vil sige så meget mere om turen, men blot lade billederne fortælle, hvilken fantastisk dejlig minde jeg havde fra den sidste tur med min elskede far.




Det blæste lidt den første aften.
 



 









 Her ses jeg på min fars husbåd.
 
Min elskede far.
 

En stille aften, hvor vi valgte at grille i klipperne frem for at tage på restaurant.
 


Det var jo et syn for øjet, at handle ind på de skønne grøntsags- og frugtmarkeder.












Sandskulptur af Star Wars.
 

Smukkere udsigt kan man da vidst ikke ønske sig.



 
 
Fortsættelse følger med flere billeder.





 


 
 
 


7 kommentarer:

  1. Hvor er det bare nogle dejlige billeder. Der ser virkelig smukt ud. Og din far ser rigtig rar og behagelig ud. Teksten i starten af indlægget er også smukt, synes jeg. Smuk, men selvfølgelig sørgmodig. Det gør mig ondt, at du skulle miste din far - og varmer mig at du kan holde fast i disse minder <3

    SvarSlet
  2. Ja nårjeg kigger tilbage på denne ferie og ser billederne derfra, kommer jeg sådan til at trille en tårer, men samtidig så mindes jeg også om de gode tider, vi nåede at opleve sammen, hvilket jeg priser mig lykkelig for. Jeg vil nu altid savne ham, da han virkelig var en far, som man ikke kan undgå at glemme. Men hvem kan nu også det, når det jo er ens far.

    SvarSlet
  3. Sikke nogle smukke billeder! og hvor ser din far dog bare rar ud. og det gør du altså også søde Helena :)
    har du været der siden på øen?
    og giver krokodulle rat, det er en smukt tekst og sammentidige sørgeligt.

    Tanker til dig smukke<3

    SvarSlet
  4. Sidder og får tårer i øjnene...ja helt ned af kinderne... Godt du tog af sted Helena, dejlige billeder og minder, og sikke smukke blå øjne din far havde, jeg kan sagtens genkende ham <3 Jeanette

    SvarSlet
  5. Mange tak søde jeanette. Ja som du kan se ud af billederne var det en fantastisk ferie. Og ja hans øjne har altid været de varmeste.

    SvarSlet
  6. Nu fik jeg endelig taget mig sammen til at kommentere dette indlæg, som jeg efterhånden har læst mange gange.
    Først, så er jeg virkelig ked af det på dine vegne over dit store tab. Du ved jo, at jeg selv kender alt til det at miste, jeg har bare haft længere tid til at hele. Det gør mig virkelig ondt at du skulle miste ham.
    Men det jeg egentlig vil sige er, at jeg også synes din far ser enormt behagelig ud, og han lyder til at have været en fantastisk person. Men det er rigtig underligt, jeg har ikke særlig mange billeder af min mor, men når jeg ser dette indlæg og ser dine billeder med din far, så husker jeg også alle de gode ting jeg oplevede med min mor og glemmer al smerten og frustrationerne. Derfor er dette indlæg meget specielt for mig, og jeg bliver ved med at vende tilbage. Det lyder nok lidt underligt, men jeg ser lidt min mor i dine billeder...
    Det er super flot, at du kan holde fast i de gode minder du havde med ham.
    Og så ønsker jeg dig det bedste. Du er altid så sød! <3
    Knus herfra.

    SvarSlet
  7. Hold da fast Sidsel hvor varmede det i mit hjerte, at læse denne søde kommentar. Jeg ved jo også fra din blog, følger dig jo hver dag, at du desværre også har mistet din mor også på grund af en fucking psykisk sygdom. Det er bare ikke fair, at miste en så nær og en man elsker så højt, men som jeg også skriver i mit indlæg, så gælder det om, at tænke tilbage på de gode stunder man nåede at have sammen. Håber du kan huske på det søde. Rigtig god weekend.

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.