tirsdag den 9. april 2013

Dagens farve - blå

Jeg har før lavet to indlæg med collagebilleder delt op i farver indtil videre den tyrkise og lilla, som du kan læse lige her Men det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, at jeg lavede disse indlæg og jeg havde lovet mig selv og jer læsere, at jeg ville lave et indlæg for hver farve med nogle af mine kreative ting, som jeg har lavet i årernes løb. I dag har jeg så endelig fået lavet denne fine collage i de blålige farver, som jeg faktisk er blevet okay tilfreds med. Der er bl.a. lidt billeder af nogle af de smykker som jeg har lavet, broderi, flettede tasker, puder, hårbøjler mm. og jeg må da ærligt indrømme, at det faktisk har været lidt sjovt at lave denne collage i billedredigeringsprogrammet Picasa, som jeg varmt kan anbefale jer at downloade, hvis ikke i allerede har gjort det.



Lidt info om den blå farve:
Blå er en kølig og beroligende farve, der viser kreativitet og intelligens. Farven blå er en populær farve blandt store virksomheder, hospitaler og flyselskaber. Det er en farve, som symboliserer loyalitet, styrke, visdom og tillid. Farven blå har en beroligende virkning på psyken. Blå er endvidere farven på himlen og på havet og den bruges ofte til at repræsentere disse billeder. Blå er en farve, der generelt ser godt ud i næsten alle nuancer, og er en populær farve, især blandt mænd.
Blå er oprigtig, tilbageholdende og stille, og kan ikke lide at gøre et stort nummer ud af tingene eller tiltrække for meget opmærksomhed. Blå hader konfrontation og kan lide at gøre tingene på sin egen måde. Fra et farvepsykologisk perspektiv, er den blå farve pålidelig og ansvarlig. Den stråler af indre sikkerhed og tillid. Du kan stole på at farven blå kan tage kontrol og gøre det rigtige i vanskelige situationer. Den blå farve har behov for orden og planlægning i sit liv, herunder måden den lever og arbejder på.

Farven blå giver følelsen af ro og søger ligeledes fred og promoverer fysisk og mental afslapning. Farven blå reducerer stress, og skaber en følelse af ro, afslapning og orden. Prøv selv og læg dig på ryggen og kig op i den lyseblå skyfri himmel. Blå sænker stofskiftet. Jo blegere den blå farve er, jo mere føler vi os fri.
I farvernes betydning, er blå dygtig til en-vejs kommunikation, især kommunikation ved hjælp af stemmen – det er læreren, den offentlige taler. Farven blå er hjælperen, redningsmanden, din ven i nød. Den blå farves succes er defineret af kvaliteten og mængden af dens relationer. Den er en giver, ikke en tager. Blå kan lide at opbygge stærke, tillidsfulde relationer, og bliver dybt såret, hvis tilliden bliver forrådt. Den blå farve er ikke en god farve, når den anvendes til mad, da der er alt for få blå fødevarer i naturen, og det undertrykker appetitten.

Så er det store spørgsmål, hvilken farve er du, måske den blå?

Blå nuancer
Lyseblå repræsenterer sundhed, healing, ro, forståelse og blødhed.
Mørkeblå forbindes med viden, magt, integritet og seriøsitet.

Sådan påvirker farven blå dig
  • Beroliger og afslapper, modvirker kaos
  • Åbner op for kommunikation
  • Udvider dit perspektiv og intuitionsevne
  • Giver en følelse af kølighed og fred


 

1 kommentar:

  1. Du laver simpelthen sådan nogle fine ting! :-)

    Og så vil jeg lige sige, at jeg i panik slettede din kommentar på mit indlæg fra igår. Jeg nåede slet ikke at læse, hvad der stod - gik bare i panik, fordi der stod mit navn. Hehe, flot :-) Måske har du lyst til at skrive den igen? Uden mit navn? Jeg vil i hvert fald rigtig gerne svare på den, men som sagt nåede jeg slet ikke at læse den. Pinligt :-)

    Knus

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.