torsdag den 31. januar 2013

Glæden ved at spille musik

Her den anden dag, fik jeg sådan lyst til at tage mine fløjter frem igen efter en tidsrums pause. Som nogle af jer sikkert allerede ved, så har jeg spillet en del musik i mine ungdomsår, faktisk hele 11 år er det sammenlagt blevet til. Men efter at jeg ikke rigtig har fået undervisning, så har jeg måske, lidt dumt, prioteret tiden på noget andet. Hvor dumt det har været, ved jeg nu alligevel ikke helt, for jeg har nok bare lagt mit fokus på min uddannelse, hvilket jeg tænker jo også er ret så vigtigt.
Men som sagt her den anden dag, havde jeg simpelthen lyst til at finde fløjterne frem og genopfriske de mange års øvning. Og jeg var faktisk overrasket over mig selv, for efter et par gennemspilninger af nogle af de sværeste stykker, som jeg sidst havde spillet, ja så kunne jeg det bare, som om jeg lige havde øvet mig i går. Jeg tror, at det hænger sammen med, at når man først har spillet i så mange år, så vil det bare altid ligge i en, hvilket jeg er rigtig glad for. Tænk nu, hvis jeg bare slet ikke kunne spille noget af det der lignede en melodi, så ville jeg godt nok være rigtig ked af det, men sådan var det heldigvis ikke. Jeg har nu besluttet, at jeg vil igang med både at genopfriske mit klaver, sang og fløjtespilning,  så håber jeg ikke at over- eller underboen bliver for sure. Så længe jeg ikke spiller i aften- eller morgentimerne, så går det jo nok.

Efter at jeg havde spillet lidt, så synes jeg simpelthen ikke, at jeg kunne være bekendt andet end at sy et par nye fløjteetuier, og hvis jeg selv må sige det, så blev jeg faktisk veldig tilfreds.





 
 
Jeg valgte at bruge noget kraftigt velourmøbelstof, som jeg har haft liggende lige siden min morfars død. Han var nemlig gammel møbelpolster, og han har derfor haft en masse møbelstofrester liggende, som jeg fik lov til at få efter hans død.
Uden på etuiet valgte jeg, at lave en lukning med bindebånd samt dekorere dem med perlesyning. Indvendig valgte jeg, at lave lommeposer, lidt ligesom et strikkepindeetui, til selve fløjtens dele, og ligeledes brodere kanterne med perlesyning.
 
Som I kan se på dette billede, består mine fløjter af flere stykker, når de er skilt ad, og derfor har jeg valgt at lave små lommeposer til hver enkelt del. Her kan i se min Alt og Sopranfløjte, men jeg har også en Tenor, men den har jeg desværre ikke lige fået nået at sy et etui til endnu. Det må blive et af de kommende projekter.

 
I må fortsat have en rigtig god dag, jeg vil nyde det sidste af den inden det atter går løs i morgen, hvor jeg starter på min sidste ½ års praktik.

7 kommentarer:

  1. Fantastisk - musik er skønt!:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja lige præcis musik er bare dejligt ;-)

      Slet
    2. Og forresten når jeg er i trist humør eller tankerne fiser rundt i hovedet på mig, så sætter jeg mig altid ved mit klaver eller spiller fløjte. Så glemmes de triste tanker og mit humør bliver straks bedre, måske du kan genkende det, ellers så synes jeg du skal prøve det ;-)

      Slet
  2. Sikke nogle flotte etuier, du har lavet :)

    SvarSlet
  3. Jo, jeg kan genkende det. Jeg har dog svært ved at gøre det, når mine følelser tager fuldstændigt over, men jeg har faktisk spillet i orkester, og når man først sad der og spillede og fik det hele til at gå op i en højere enhed, var det fantastisk :-)

    SvarSlet
  4. Musik er virkelig også noget jeg holder utrolig meget af, både at høre det men også selv spille/synge. Hvor er det dejligt, at du har taget fat i det igen :)
    Tanker herfra<3

    xxoo, Amelia

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.