mandag den 12. november 2012

Dejlig weekend med årets første julefrokost

Som jeg fortalte om i dette indlæg, så skulle jeg jo til årets første julefrokost med min studieklasse her i lørdags, og jeg kan godt love jer for, at det var en herlig fest, hvor kl. først blev 5.00 inden jeg kom i seng. Vi havde bestilt mad fra restaurant Valhalla her i Århus, så menuen stod på traditionel julefrokost med fiskefilet, remoulade, æg og rejer, frikadeller, varm leverpostej, rødkål, flæskesteg, karrysalat mm. Vi havde dog ikke bestilt ris a la mande, da vi har erfaret fra de forgående julefrokoster, at vi simpelthen har været så stop mætte, at vi ikke har kunnet få en dyd mere ned, når vi først når dertil, så derfor havde vi valgt, at undlade den. 
Vi havde selvfølgelig også pakkeleg med traditionel terningkast, og jeg var så heldig, at vinde et rensdyrgevir med tilhørende blinkende næse. Ja, det er jo kun jul en gang om året, så lidt sjovt må man jo godt have lov til at lave på sådan en herlig aften. Jeg tillod mig nemlig, at have dette gevir på resten af aftenen, og jeg tør godt røbe, at den vakte god opsigt i Århus natteliv resten af aftenen.

Jeg tror bare, at jeg vil lade billederne tale for sig selv :-)

 Min dejlige studieveninde og mig i godt humør.

 Var så heldig, at vinde rensdyrgevir med tilhørende næse i pakkeleg, og den skulle da helt sikkert afprøves med det samme.
 Billede af mig lige inden jeg tog afsted med hjemmelavede smykker samt den nye marineblå kjole, som jeg købte til lejligheden forleden dag.

 Der spises, hygges og drikkes.



 Denne pruttepude blev også vundet i pakkespillet, og den vakte god undeholdning under hele aftenen.
 
Det var lidt hårdt at møde op på studiet her mandag morgen, men jeg var heldigvis ikke den eneste, der var lidt kvæstet. Til gengæld fik vi introduktion til et meget spændende projekt med mit linjefag, hvor jeg har Udtryk, Musik og Drama. Vi skal nemlig selv lave en teaterforestilling, eller nærmere betegenet et serveringsteater, som vi allerede skal fremføre for 30 udviklingshæmmede her på næste onsdag, så jeg kan godt love jer for, at vi har travlt. Til gengæld tror jeg, at det bliver meget spændende og ikke mindst lærerigt. Det, at vi som hold selv skal stå for det hele med alt hvad det indebærer som lys, musik, kulisser til scenen, rollefordeling, manuskript, kostumer mm. tror jeg bliver en kæmpe udfordring, men samtidig også en mega god ting, at have videre med i sin pædagogiske rygsæk som kommende pædagog.
 
Jeg ser i hvertfald meget frem til de næste par dage, tror som sagt det bliver nogle meget lærerige og ikke mindst faglige dage.
 
Forsat god mandag:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.