tirsdag den 20. marts 2018

De 4 årstider i perler



Forår forår kom nu snart vi har ventet aaaaaaaalt for længe.

Ja, jeg er vidst ikke den eneste som synes, at foråret trækker ud, men så kan vi da i det mindste bruge tiden på at finde perlerne frem og få perlet indendøre.


De 4 årstider, som jeg for nogle år siden tegnede, er jo også kommet som perlemønstre i min perlebog Perlekunst by Solskin. Den kan i øvrigt bestilles ved at sende mig en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk eller kontaktes via min facebook Helenas kreative verden.


Jeg har desværre ikke haft tiden til selv at skulle perle dem, men til gengæld har en af mine dygtige kunder Michelle fået lavet dem. Hun fortalte mig så sødt, at hun vitterlig nød at sætte hver en perle på pladen, det var så afstressende for hende, hvilket jeg tror mange kan snakke med om.


Jeg ved ikke om du har en favorit årstid eller specifik måned, du er mest vild med. For mig er det helt klart forårsmånederne, som jeg elsker. Efter en lang vinter hvor alt har været mørkt, gråt og koldt nyder jeg vitterlig at se alle de små forårsbebuder titte frem samt alle de fine farver træerne kommer med. 

Derudover har min elskede mor også fødselsdag i april, hvilket vi ofte fejrer udendøre på mine forældres terrasse. De første rigtige tegn på at nu er det endelig blevet forår og vi går mod de lysere tider. 

Hvilken årstid er din favorit og har du også en specifik måned du elsker?












Billederne kan også bestilles ved at kontakte mig på mail helena.engelbrecht@yahoo.dk








Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.