søndag den 14. februar 2016

28 år og lidt om det at blive ældre

De sidste timer er ved at rende ud her på min 28 års fødselsdag, som jo også er Valentinesday, hvis nogle af jer fejrer det med jeres kæreste.
Det er med glæde, kærlighed og en lykkefølelse, at jeg skriver dette indlæg til min kære familie, som de sidste to dage har fejret mig med alt hvad det indebære af god mad, skønne gaver, hyggeligt samvær og ikke mindst smukt solskinsvejr både lørdag og søndag, så hvad mere kunne man ønske sig.

Jeg har altid fundet en glæde ved, at blive et år ældre, men jeg kan da også godt mærke, at 30 års alderen lige så stille lurer forude. I bund og grund føler jeg mig stadig ganske ung, måske det skyldes, at jeg ingen børn har og hverken ejer, villa, vovse eller Volvo for den sags skyld.
På den anden side kan jeg da også godt mærke, at jeg heller ikke helt er ung mere. Eks. så nyder jeg rent faktisk mine weekender uden byture og alkohol, dermed ikke sagt, at jeg ikke går i byen, men jeg hygger mig rent faktisk mere til private sammenkomster frem for det vilde natteliv på diverse diskoteker. Ja kald mig bare Frk. Old School.

På den anden side, kan jeg da også godt mærke i forhold til mange af mine jævnaldrende, som både er blevet gift, har fået børn og har købt hus, at jeg måske stadig er ung. Jeg føler sommetider, at det er lidt svært at skulle leve op til min alder i forhold til mine jævnaldrene, men samtidig så ved jeg jo også, at de heller ikke har samme forhistorie, som jeg, så det skal jeg selvfølgelig også lige tage i betrækning.

Nå nok om alder, tilbage til min fødselsdag, som allerede blev fejret om lørdagen af min kære familie, min mor, stedfar, bror og svigerinde. Her stod den på lækker mad, gaver, hygge og Melodi Grand Prix, man er vel dansker og familie med en gammel Grand Prix kendis nemlig Helge Engelbrecht, så det hører sig ligesom til, at skulle se hvert år i fjernsynet.

På selve dagen i dag, er jeg blevet fejret hos min dejlige kusine og hendes familie, som havde inviteret på fødselsdags-eftermiddagshygge med det helt store fødselsdagsbord med boller, kakao, kaffe, frugt og HYGGE for alle pengene.

Har i forresten lagt mærke til det fine solskinsvejr vi har haft både i går og i dag, jeg klager i hvertfald ikke over vejret.

Den smukkeste buket fra min højt elskede mor, ingen tvivl om, at hun er en af de personer, som jeg elsker overalt på jorden og som betyder så ufattelig meget for mig.





Årets første jordbær og den smagte af SOMMER

Man er vel efterhånden er RC samler






2 kommentarer:

  1. Tillykke med fødselsdagen, Helena. Det lyder bestemt som om du har haft nogle skønne dage.

    SvarSlet
  2. Du får da lige et tillykke herinde også :-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.