tirsdag den 16. februar 2016

Fra restestof til babyhuer

Jeg er efterhånden ved at have nået min mål med projekt #nytårsforsæt sy 20 ting fra dit stoflager, før der købes nyt stof.
De sidste fem ting, jeg derfor kan vinge af listen af mine små babyhuer.

Det har egentlig været ret sjovt at udfordre mig selv med at få syet de her 20 ting, før jeg køber nyt stof. Jeg har nemlig både skulle tænke kreativt i forhold til udnyttelse af mine små restestykker og samtidig har jeg også fået ryddet ud og set hvor meget stof, jeg i bund og grund havde liggende.
Jeg fandt bl.a. noget lilla stof med Babuskaer på, som jeg helt havde glemt, at jeg havde liggende, så det blev jeg jo nødt til, at sy en hue ud af, nu jeg var i gang med projekt hovedbeklædning til de små hoveder.

Hele fem stk`s blev det som sagt til, hvoraf to af dem fik påsyet små ører fast, hvilket jeg synes er total nuttet, hvis du spørger mig.

Størrelserne på babyhuerne er fra ½-1 år, så der skulle være rig mulighed for, at en af dem passer dit barn, hvis du skulle være interesseret.
De er desuden alle blevet quiltet med mellemlægs foer, så de kan holde babys hoved og ører varme.

Og ja, jeg ved godt, at jeg burde vise huerne frem på et rigtigt babyhoved, men pt så har jeg ikke lige en baby på stående fod.
PS Babymodeller søges:-)

Kunne du tænke dig at få fingrene i en af huerne, obs ikke en af ens, så kontakt mig på helena.engelbrecht@yahoo.dk med hvilket hue-nr. du ønsker.

Priserne ligger fra 150-200,- alt afhængig af størrelsen og om det er med eller uden ører.


Panda-hue nr 1

Katte-hue nr. 2

Skovens dyr nr. 3

Babuska-hue nr. 4

Forårs-hue nr. 5




1 kommentar:

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.