tirsdag den 7. april 2015

Collage in the making

Der er nu altså ikke noget bedre end at kunne opgradere stuen med et nyt billede. Sommetider et det utroligt hvad få ting kan gøre ved et rum ved blot få justeringer. Da Frk.Hansen for noget tid siden viste dette indlæg, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at dette måtte jeg også prøve, især fordi jeg har et eller andet huk på lige romber, se blot mine puder:-)
 
Heldigvis kræves der ikke mange ting til netop dette projekt, som Frk.Hansen også skriver, så er det blot et par gamle magasiner, saks, skabelon til en rombe, jeg har lavet min en anelse mindre end Frk.Hansen, da jeg gerne ville have romberne mindre, lim eller dobbeltklæbende tape, karton, lineal og blyant.
Da jeg synes, at billedet skulle matche mine puder i sofaen, så skulle farvekombinationen bestå af, sort, hvid og petroleumsblå/blå. Jeg er dog langt fra færdig med projektet, ja det kræver lige en del timer at få klippet så mange romber ud og når man som jeg, gerne vil have de perfekte udklip, så kræver det lidt tålmodighed at finde. Men det skrider stille og roligt fremad og jeg skal selvfølgelig nok love jer, at det færdige resultat bliver vist frem på bloggen.
 
Har du lyst til at se mine andre collagebilleder, som jeg tidligere har lavet, så kan du se dem alle lige her
 




 
Hvad har du gang i af større proekter?



2 kommentarer:

  1. Hvor er det fint :-) Jeg har også noget lignende i tanker, men hvor felterne skal laves af læder, emalje og bark. Men om det holder i virkeligheden ved jeg ikke før jeg engang kommer igang. :-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.