søndag den 14. september 2014

Endnu en taske med eget stoftryk

Denne taske har faktisk været færdigsyet længe, men det er først nu at jeg har haft tid til at tage billeder og lave et indlæg om den. Jeg ved ikke, om I kan huske, at jeg for lidt over 1½ måned siden fortalte jer, at jeg havde været så heldig via mit arbejde, at få trykt nogle af mine tegninger over på stof. Det har længe været noget, som jeg har haft i tankerne, men da det ikke er helt billigt, så har det ikke lige været de projekter som har haft førstepriotet. 
Men da for godt og vel 3½ måned siden, var så heldig at starte på et grafisk forlag, hvor vi bl.a. trykker på stof,  billeder, indbinder bøger trykker bøger mm. ja så var det jo oplagt for mig at gå i kast med det, når nu jeg havde muligheden lige foran mig.
Jeg fik lavet hele seks tryk af nogle af mine tegninger, som du også kan se i dette indlæg, og det første jeg har fået syet er som sagt denne skuldertaske.
 
Tasken måler ca. 45 x 40 cm, så den er forholdsvis stor og rummelig. Derudover er den foret med samme stof som yderstoffet, som netop har den fordel, at det er kraftigt og vandafvisende. Indeni har jeg syet to inderlommer til nøgler, mobiltelefon mm. Hankene er sort gjordbånd, som jeg synes giver en fed kontrast til forsiden af den sorte fugletegning. 
 
Jeg er selv blevet vældig tilfreds med resultatet og jeg er allerede gået i tænkeboks på, hvad mit næste projekt skal være med de andre stoftryk.
 
Jeg modtager meget gerne andre ideer til, hvad jeg ellers kan sy med mine stoftryk.
 







1 kommentar:

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.