lørdag den 5. juli 2014

Sommerbilleder

Lige nu synes jeg simpelthen bare, at tiden flyver afsted, og jeg prøver derfor at huske mig selv på, at leve i nuet og nyde de små glimt i hverdagen, som netop gør livet værd at leve.
I starten af denne uge blev jeg inviteret af mine forældre med op i et lækkert sommerhus i Øer ved Ebeltoft. Heldigvis havde vi ikke så travlt på arbejdet, så jeg kunne godt lige få et par dages fri til trods for den korte varsel.
Det var et super hyggeligt sommerhus lige ned til vandet blot få km fra selve Ebeltoft by.
Har du ikke før været i Ebeltoft, så vil jeg klart anbefale dig, at besøge byen. Vidste du, at Ebeltoft faktisk er Danmarks største rejsemål på grund af den gamle bydel og et farverigt butiks- og museumsliv her kan bl.a. nævnes  Fregatten Jylland og Glasmuseet). Desuden har forfatteren Troels Kløvedal base i en lille by lidt uden for Ebeltoft.
Igennem de seneste år er der fokuseret mere på turismen i byen, og mange nye specialbutikker som eks. livsstilsbutikker og et bolsjekogeri er dukket op.

Det jeg synes, var det mest fascinerende ved byen var de mange små gårdcafeer, hvor der blev spillet stemningsmusik af forskellige musikker samt de mange fine glas- og keramikværksteder, som også lå flere steder i de små sidegader.

Derudover har jeg også smagt på årets første hindbær, spist masser af frugt især vandmelon, gået lange ture langs vandet og sidst men ikke mindst, så har jeg genoptaget et taske-fletteprojekt, som ellers har ligget i skuffen i rigtig mange måneder.

Nyder du også sommeren?
 

Ebeltofts Rådhus









2 kommentarer:

  1. Jeg har selv holdt nogle dejlige sommerferier i Ebeltoft, det er bare en hyggelig by... :0)

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.