tirsdag den 8. juli 2014

En drøm blev endelig til virkelighed

Jeg har jo længe haft en stor drøm om at få nogle af mine tegninger trykt over på stof. Som jeg skrev om i dette indlæg, så fik jeg jo via min arbejdsplads lavet hele 6 forskellige tryk her i sidste uge og allerede nu, er den første taske blevet kørt igennem symaskinen.
Det griplede virkelig i fingrene for at komme igang, så allerede om tirsdagen var jeg i Stof2000 for at købe stof til en taske.
Jeg var godt nok lige et par dage i sommerhus i Ebeltoft, så jeg kunne først få startet på den i weekenden, men her i går aftes fik jeg så lagt sidste hånd på værket.
Tasken er syet af kraftigt sort taske/møbelstof, indvendig er den foret med sort stof, hvori jeg har syet to lommer til diverse nøgler, iphone mm. Hankene har jeg valgt at pynte med satinbånd i hvid og sort/hvid-stribet satin og sidst men ikke mindst, har jeg selvfølgelig syet mit eget navnemærke Made by Helena fast i siden.
Den er allerede taget i brug på arbejdet og mine arbejdskollegaer godkendte både sydelen og mit valg af design. Det skal nemlig lige siges, at der er flere af mine arbejdskollegaer som selv er rigtig dygtige til at sy. 
Hvad synes du om den?
 

 
 



2 kommentarer:

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.