søndag den 11. maj 2014

Ugen i billeder maj


Det er ikke meget jeg får blogget for tiden, men det skyldes bl.a. at jeg pt er i praktik ved Tina Dalbøge, hvilket jeg er utrolig glad for. Hun er en utrolig spændende og ikke mindst dygtig kvinde, som jeg virkelig lærer meget af. I denne uge har jeg bl.a. skulle stå for at idéudvikle en smykkekollektion til hendes idebank på hendes blog, hvilket jo lige er mig. Derudover får jeg også øvet mig i, at tage gode billeder med hendes spejlreflekskamera, hvilket er noget jeg aldrig har prøvet at bruge før, så det kræver lige lidt øvelse. Til gengæld må jeg ærligt erkende, at billederne bliver langt skarpere med sådan et professionelt kamera, måske man skulle ønske sig sådan et.

Derudover har jeg fået købt en fin ramme til min guitartegning, som min lillebror skal have i konfirmationsgave her om 14. dage. Tænk at han allerede skal konfirmeres, synes da lige at han er kommet til verdenen, som tiden dog går.
 
10 års jubilæumsfest med min gamle steinerklasse er det også blevet til fredag aften, hvilket var en helt ubeskrivelig aften med en masse gensynsglæde, snak og hygge. Jeg fik slet ikke taget nogle billeder derfra, fordi det hele kom til at gå op i hat og briller og tror da også at astien måske fik taget lidt for meget overhånd for nogle i løbet af aftenen. ;-) 
 
Et par puder på bestilling er også blevet kørt igennem symaskinen, imens det internationale Melodi Grand Prix kørte i baggrunden. Er nu ikke helt enig med resultatet af vinderen, men det tror jeg vidst ikke, jeg er ene om. Hvad synes du, var det den rigtige der vandt?
 
Sidst men ikke mindst har jeg selvfølgelig også fået søgt endnu et hold ansøgninger afsted, imens der er blevet spist vandmelon i stor stil. Jeg er nu så heldig at komme på vikarliste i to SFOèr, så nu håber jeg bare på, at de mangler en vikar hen over sommeren, det kunne altså være dejligt.
 
Der arbejdes ihærdig i Tinas kreative værksted.
 
Der er blevet købt stof til nye puder.

Og syet til ikke mindre end 6 hold puder på bestilling.

Min lillebrors konfirmationsgave.

Spist af dette fine stel til 10 års jubilæumsfest.
 
 
Set det internationale Melodi Grand Prix

Elsker, elsker, elsker VANDMELON, det har I vidst efterhånden fundet ud af.
 
Ønsker Jer alle en dejlig uge.










6 kommentarer:

  1. Sikke produktiv du har været! Det billede bliver din lillebror glad for. Det er ret sejt!

    Østrig var ikke min favorit - jeg var ret pjattet med det hollandske bidrag.
    Men jeg synes, det var en værdig vinder. Sangen var flot og flot fremført - ingen tvivl om det. Jeg under Østrig at løbe med sejren efter 48 år uden Grand Prix-succes.

    SvarSlet
  2. Endnu flere smukke og spænende ting "fra din hånd", altid en fornøjelse at kigge ind på din blog.

    SvarSlet
  3. Tusind tak Inge og anita. Holland var helt sikkert også min favorit, men som du ogdå skriver så var det flot af Østrig, at komme tilbage i kampen efter så mange år.

    SvarSlet
  4. Sikke nogle dejlige billeder - det lyder som en skøn uge. Jeg er helt vild med den lille musselmalede fugl, du har i din collage :-) Og så er billedet til din bror super flot.

    SvarSlet
  5. Når nu Basim ikke vandt, var Østrig min favorit ;)
    Jeg har også købt ind, så jeg kan lave puder ala dine. Planen var at svigermor skulle have haft to til mors dag, men det nåede jeg ikke. Men mon ikke jeg kan nå det inden jul?? :D kh Pia

    SvarSlet
  6. Lyder spændende med pudebetræk Pia, dem vil jeg da glæde mig til at se. Og ja mon ik du når det inden jul :-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.