lørdag den 15. februar 2014

Ny patcworktaske

Først og fremmest tusind tak for alle jeres søde lykønskninger både herinde, på min facebookside samt på Instagram. Det var uden tvivl en super dejlig dag med dejlige gaver, hygge med familien, bowling og sidst men ikke mindst super dejligt forårsvejr. Når jeg lige får uploadet billeder fra dagen og gaverne skal jeg selvfølgelig nok lave et lille indlæg om dem.
 
Her den anden dag fik jeg lige syet en patchworkrævetaske, og jeg må endnu engang takke for dejlige Instagram for inspiration til denne patchworkræv, som jeg netop fandt inspiration til over hos dygtige Anne, hende som jeg også var så heldig at vinde alt det fine liberty- og retrostof fra. Hun havde dog valgt at montere patchworkræven på en pude, hvilket jeg da også havde overvejet nøje, men som mange af jer sikkert allerede ved, så kan min min sofa simpelthen ikke rumme flere puder, så derfor tænkte jeg, at det også kunne se fedt ud på en taske.
 
Fakta om patchworkrævetasken: Selve tasken er opsyet i sort bomuldsstof som efterfølgende er blevet monteret med stabiliseringsflies, så tasken kan holde form. Tasken måler ca. 45 x 50 cm og har ligeledes en bred bund på ca. 13 x 45 cm. Indvendig er der syet to inderlommer i siderne, så du har mulighed for at have mobil og diverse nøgler i. Selve hanken er også i sort bomuldsstof som er blevet dekoreret med sølvgrå organza- og grå satinbånd. I toppen lukkes tasken med velcro, så du hurtigt kan åbne og lukke tasken. På selve patchworkstykket har jeg valgt at pynte siderne med sort pinpinbånd, hvilket jeg synes giver et rigtig fint finish. Sidst men ikke mindst har jeg selvfølgelig syet mit eget mærke i i siden Made by Helena.
 
Her kan I se hvordan hanken ser ud med de forskellige bånd.
 
Her ses patchworkræven inden den er blevet monteret på tasken.
 
 
 
Hvad synes I, Go eller No go?




1 kommentar:

  1. Den er da et GO.....flot og enkel. Sort er altid et hit til tasker.

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.