torsdag den 26. december 2013

Julen 2013

Et par fredfyldte juledage er nu ved at gå på held. Dage som jeg helt sikkert vil mindes tilbage på som nogle skønne, hyggelige og ikke mindst prisværdige timer i familien selvskab. ´
Selve juleaftensdag startede med, at vi samlet i familien hjalp hinanden med maden, dog havde min mor og stedfar forberedt det meste inden min bror, hans kæreste min mormor og jeg kom. Imens maden simrede færdig i gryderne og flæskestegen stegte færdig på grillen, blev de sidste gaver lagt under træet og de sidste små finjusteringer på julebordet blev tilrettet. Da kl. slog syv kunne vi fredfyldt sætte os til julebordet med den lækreste julemad med and, grillstegt flæskesteg fra webergrillen, gammeldags rødkålsalat, appelsin-/æblerådkålsalat, sovs, hvide- og brunede kartofler og som jeg tidligere har nævnt, så havde min mor selvfølgelig tilberedt de lækreste salater til mig, så jeg også kunne nyde godt af, at det trods alt er jul. Hun havde bl.a. lavet vindrue-tomatsalat, ovnbagte rødbeder, champignon, gulerødder, sguash, melonsaltat og dertil fik jeg de lækreste rejer, så I skal skam ikke tro, at selvom julen kan være en svær tid for mig, hvad det angår mad, så synes jeg, at det trods alt var det en dejlig og afslappet aften.
Da de andre skulle have risalamande, fik jeg ligesom de andre år, lov til at tage en portion, dog kunne jeg ikke få mig selv til at spise det, men jeg fik da rodet lidt rundt med skeen i tilfælde af, at mandlen alligevel skulle være på min tallerken. Det var den dog ikke, men derimod havnede den over på min storebrors kæreste tallerken, hvilket i og for sig nok også var helt fair, når nu jeg alligevel ikke spiste det.
Senere på aftenen blev der danset og sunget om juletræet og pakket gaver op. Jeg er altid spændt på at se, hvad min familie siger til de gaver, som jeg selv har lavet, men heldigvis blev de alle taget rigtig godt imod, så det var dejligt. Jeg skal selvfølgelig nok love jer, at der kommer et indlæg om de hjemmelavede julegaver senere.
 
Jeg kan godt mærke, at efter jeg er blevet ældre, betyder de materielle ting ikke så meget i forhold til tidligere. Nu er det mere hyggen og glæden ved at være sammen med ens familie der har stor betydning sådan en aften. Derfor er det nu alligevel altid rart at få nogle lækre gaver, hvilket jeg helt bestemt også gjorde i år. Jeg fik stort set næsten alt, havd jeg ønskede mig, men det skyldes nok også, at jeg ikke havde haft de helt store ønsker i år. Jeg fik bl.a. et lækkert tæppe til sofaen, de lækreste læderhandsker, kæmpe fyrfadstage med tilhørende bloklys, porcelænsgulvvase, penge, sko og parfume, så det var mer end, hvad mit hjerte kunne begære.`
 
En lille tur op på min fars gravsted er det også blevet til og her senere i dag står den på den årlige julefrokost med min stedfars børn og børnebørn, et hold venner fra min mors side samt min bror og hans kæreste, så det skal nok blive rigtig hyggeligt. Jeg har også lavet en lille julequiz, som jeg er lidt spændt på, hvordan den bliver taget imod. Sidste år lavede jeg også en og der faldte den i hvertfald i god jord hos min stedfar´s børnebørn, så mon ik`den også gør det i år?
 
Tror bare jeg vil lade billederne tale for sig selv og ønske jer alle en forsat glædelig jul.
 



Lidt billeder af nogle af mine julegaver

Min fars gravsted på Vester Kirkegaard











3 kommentarer:

  1. Det lyder til, at du har haft en dejlig jul i familiens skød. Du har ganske ret i, at det er det at være sammen juleaften, der betyder mest, når man "bliver ældre".

    Sikke nogle lækre gaver, du har fået!

    Rigtig glædelig jul til dig!

    SvarSlet
  2. Det lyder som en dejlig jul, søde, det er jeg glad for at høre. Og rart, at du kunne slappe lidt af med maden trods alt :-)

    SvarSlet
  3. Det lyder som en hyggelig aften og lækre gaver også! Selvom de betyder mindre med årene, så synes jeg alligevel de varmer godt. Er vild med tæppet!

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.