fredag den 6. december 2013

Dejlige gaver der matcher ind i boligen

I ugens løb har jeg købt og fået lidt småting både til min bolig, men skam også lidt til mig selv. Derudover har jeg også været så heldig at vinde 8 kaffekopper med tilhørende skåle fra Rosendahl i en give Away over hos by.bak. Jeg havde faktisk slet ikke regnet med, at det var hele 8 kopper, men det gør jo slet ikke gaven dårligere, tværtimod. Nu er der jo ingen undskyldning for, at jeg ikke kan diske op med den helt store kaffegilde. Derudover er jeg jo også den store kaffedrikker, og der er altså ikke noget bedre end, at drikke den af lækre kopper.
 
Den anden dag kom jeg også til at lave en lille overspringshandling fra opgaveskrivningen. Jeg kom nemlig til at shoppe lidt på nettet, ups ups, men jeg kunne simpelthen ikke stå for dette lækre armbåndsur med en g-nøgle indeni. Det synes jeg simpelthen så så fedt ud. Samtidig så elsker jeg jo også musik og noder, som mange af jer sikkert allerede ved, så det måtte jeg simpelthen bare eje. Derudover har jeg også købt en ny dug til mit spisebord fra Sodahl. Det kunne jeg heller ikke stå for, og som nogle måske kan huske, så har jeg faktisk malet den nøjagtig samme stjerne, som er i dugens mønster og ikke nok med det, så har jeg faktisk også syet en rund pude, som også passer ret godt til dugen. Så nu matcher det hele, hvilket er noget af det jeg vægter højt, når det drejer sig om boligindretning. 
Sidst men ikke mindst, så har jeg også fået købt noget lækkert designerpapir, og ja det kan godt ligne trægulv, men nej det er det såmendt ikke, det er skam ægte papir, som jeg påtænker at der skal laves en masse projekter med. Bl.a. collagebilleder og trekantskugler, som jeg også tidligere har lavet.
Hvis du har gode ideer til andre projekter, så modtages de meget gerne.


Lækre kopper fra Rosendahl

Armbåndsur med g-nøgle

Min nye stjernedug fra Sodahl


Lækkert nyt designerpapir

Billede som jeg tidligere har malet, det passer da vidst meget godt til dugen.

Min stjernepude, som også matcher min nye dug.
 
Håber I alle får en dejlig weekend, selv skal jeg til julefrokost med min studieklasse i morgen aften og ellers bare hygge, gøre rent, læse og skrive bachelor.
 
 
 








2 kommentarer:

  1. Sikke nogen lækre ting :-) Hvor er det flotte ur fra?

    SvarSlet
  2. Årh, jeg er helt vild med dit nye ur - det er virkelig, virkelig flot" Det kan jeg godt forstå, du forelskede dig i :-) Dugen er også ret fascinerende, synes jeg. Man bliver næsten helt rundtosset af at kigge på den - på den gode måde :-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.