tirsdag den 27. august 2013

Temaet for Aarhus festuge 2013

                                            
Temaet for årets festuge i år er: Tegn på liv i en ny virkelighed.
I mine øjne lyder det virkelig spændende og jeg glæder mig meget til at opleve alle de spændende arrangementer og udstillinger, som foregår i løbet af ugen.

Med dette tema ønsker festugen at sætte fokus på livet i en foranderlig verden, der gerne skulle give os en forestilling om, at livet er til at leve med i en tid, hvor verden hele tiden forandrer sig.
Vi skal mindes om, at livet er dejligt, og at vi selv er med til at have indflydelse på det liv, vi lever.

Nogle spørgsmål som festugen prøver at stille er bl.a. Kan vores mad fremstilles på nye måder, så livet bliver sundere? Eller forureningen mindre? Kan digtere sætte forståelige ord på mennesket i år 2013?
Hvordan udvikler vi byen, så den bliver mere menneskelig?

Jeg håber som sagt meget, at jeg får oplevet så meget af Aarhus festuge som muligt, men jeg har, som I nok allerede ved, en del eksaminer som jeg skal priotere. Men mon ikke jeg nok skal finde tid til det hele.

Forsat rigtig god tirsdag.

1 kommentar:

  1. Du har ret - det lyder som et virkelig spændende tema! :-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.