søndag den 9. september 2012

Århus festuge 2012

Som jeg lovede jer i sidste uge, ville jeg vise lidt billeder her fra Århus festuge en af Århus årlige kulturelle begivenheder. Temaet for i år har været et ønske fra festugen at forholde sig til det tidsfænomen, at gigantisme er svaret på mange udfordringer – uagtet om man diskuterer hospitaler, burgere, uddannelsesinstitutioner eller stadionkoncerter. At stort kan være et godt svar er utvivlsomt, men det er måske værd at undersøge, om det altid er det mest kvalificerede. De har med andre ord ønsket at undersøge forholdet mellem stor og stort, mellem kvantitet og kvalitet.
Noget af det der har fascineret mig meget dette år, har været de udenlandske mennesker i alt 188, som har stablet sig i en pyramide ovenpå hinanden, og samtidig gået ned langs strøget. Ja, billederne siger vidst sig selv, det er da lidt for vildt, og det var virkelig også en stor stor oplevelse for min veninde og jeg, som jeg var sammen med en af dagene.





 
 I Byparken, som har været Århus Festuges grønne familieområde beliggende i centrum, har jeg oplevet den spektakulære Vulkanen, der sprudler med vand. Byparken har været rammen om et kæmpe folkeliv med musik, teater, mad, sport og bøger for både børn og voksne alle Festugens dage.

 
 Og så har der selvfølgelig været Åen med det dejlige cafeliv med masser af musik, god stemning og ikke mindst dejligt solskinsvejr stort set alle ugens dage. Hvor heldige har vi lige haft lov til at være.
 
 De sjove ballonbobler som var sat op nede ved åen. De var et hit for især børn.


 
Du kan se en lille introfilm for Århus festuge lige her:
 

Intro film for Århus festuge  

Husk at følge med herinde i den kommende uge, for jeg sætter snart en ny Give Away igang.
 
Rigtig god søndag til jer alle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.