Om fredagen var jeg blevet inviteret til fodboldkamp af min anden gode veninde. AGF skulle nemlig spille deres første hjemmekamp mod Aab, og da vi begge to er lidt vilde med AGF, så havde hun lige inviteret mig med. Desværre endte kampen 1-1, men det gjorde skam ikke noget, for så længe jeg var i godt selvskab, så betød det nu ikke så meget. Og så længe AGF trods alt ikke tabte, så var jeg såmendt fint tilfreds med uafgjort.
I dag søndag har jeg så brugt den Give Away-gave, jeg var så heldig at vinde hos Crestive Tail. 2 stks`s biografbilletter til filmen "We bought a Zoo." Virkelig en smadder god film, og jeg må ærligt indrømme, at jeg kom til at fælde en tåre under filmen. Så efter min bedømmelse får den 6 ud af 6 stjerner.
Filmen, som er baseret på ægte begivenheder, følger en lille familie, der rammes af tragedie, da moren dør. Faren, Benjamin Mee, er en berejst journalist og næppe den, der har stået for husholdningen derhjemme, og han efterlades pludselig med to sorgtyngede børn. Da sønnen smides ud af skolen for at stjæle, er Benjamin desperat efter enhver form for løsning, og den dukker pludselig op, da han ved en tilfældighed vises et hus, hvortil en faldefærdig zoologisk have følger med.
Trods komplet mangel på erfaring med dyrepasning eller andre passende kompetencer køber Benjamin huset og den zoologiske have til hans lille datters store begejstring og teenage-sønnens komplette rædsel. Fra den ene dag til den anden er deres liv fuldstændig forandret, og de må samtidigt også tage sig af de ansatte, der tydeligvis nærer en vis mistro til de nye bestyrere, som umiddelbart blot ligner de nyeste indslag i en lang serie forbigående ejere. Benjamin viser sig dog at være mere vedholdende end som så.
Igen tusind mange tak for billetterne Margit, det var virkelig en dejlig gave.
Husk endelig at tilmelde dig alle mine Give Aways. Jeg har jo ikke mindre end 3 stk`s på højkant.
Se mere lige her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.