tirsdag den 26. februar 2019

Min nye gallerivæg - tid til forandring


For et par uger siden afslørede jeg på min instagram, at jeg gerne ville lave lidt forandring i min stue, særligt min ene væg, synes jeg trængte til forandring.

Jeg var meget i tvivl om, jeg skulle til at male den ene væg evt. i en petroleumsblå farve ligesom min veninde har gjort og som mange af jer sikkert har fundet ud af, så er jeg jo netop vild med den farve.

Jeg har altid været lidt skeptisk med at skulle bore og lave mærker i mine vægge særligt fordi, jeg ejer min lejlighed hvilket vil sige, at den dag jeg gerne vil sælge den, ja så er det jo mig der står for at den præsenterer sig pæn ud uden, at der skal laves alt for meget ved den.

På den anden side på væggen i stuen, se evt. billede nr. 4, 5 og 6, har jeg valgt at købe gallerihælder fra Ikea. På den måde har jeg kunne undgå, at bore og laver mærker i væggen og kan skifte billederne ud lige så tosset som jeg har lyst til.

For ca. en måned siden faldt jeg over hjemmesiden Posterstore, som har rigtig mange fine stilrene plakater. Lige min stil og samtidig synes jeg, at mange af billederne kunne passe fint sammen med nogle af mine egne tegninger.

Jeg faldt selvfølgelig særlig for en plakatserie med petroleumsblå farve i og tænkte straks, at dem måtte jeg have hjem til min stue. Ikke nok med, at de har super mange fine plakater for enhver smag, ja så havde de også rammer som passede lige til de plakater, som jeg havde bestilt. Perfekt at kunne slå to fluer med et smæk:-)

Min stedfar var så sød at hjælpe mig med at få hængt dem op, men forinden havde jeg valgt, at ligge dem alle sammen ned på mit køkkengulv for på den måde at kunne pusle frem og tilbage for at få det endelige opsætning. En løsning jeg helt klart kan anbefale.


De første år havde jeg denne hvide lædersofa, men fandt hurtigt ud af, at den var alt for stor til min lejlighed.


          Efter et par år blev sofaen skiftet ud med denne lækre to-personers sofa fra Sinnerup.


 Mine gallerihylder fra Ikea, perfekt løsning hvis du ikke vil bore for mange huller i din væg.




Og i dag ser stuen sådan her ud med et godt og blandet miks af eget design, hjemmesyede puder, hjemmelavet mosaikbord, dansk design, men stadigvæk bevare den stilrene linje.



Et blandet miks af mine egne tegninger kombineret med skønne plakater fra Posterstore.













Forinden jeg hamrede huld i væggen, havde jeg lagt alle billederne ned på mit køkkengulv for at se, hvordan det bedst muligt kunne komme til at se ud. Det tog noget tid, men var uden tvivl besværet værd og hvis jeg selv skal sige det, synes jeg at resultatet er blevet rigtig fint.




Dette indlæg er sponsoreret af Posterstore men mine meninger og holdninger er mine egne.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.