søndag den 29. marts 2015

Weekend, forår og hverdagsglimt

Har netop lige afsluttet en super dejlig weekend, som har stået i familiens skær. Hele lørdagen var jeg i Aalborg for at fejre min papstorebrors 40 års fødselsdag, hvor hele familien var inviteret til det hele store frokost-fødselsdags-påske-bord. Jeg nåede desværre ikke at få taget nogle billeder af den lækre mad, men jeg kan fortælle at der bl.a. var disket op med grillet kalkun og oksemørbrad fra webergrillen, ovnkartofler med stegte peberfrugter, mango-tomatsalat, forskellige pestoer, humus, hjemmebagt brød, ris-æble og granatæble salat med valnødder og til dessert, som jeg lige nåede at tage et hurtigt billede af, imens jeg hjalp med at anrette den. Den bestod bl.a. af Mette Blomsterbergs brownies, forskelligt is, frugt og bær symfoni og der blev heldigvis også tænkt på mig i den anledning, da de havde været så søde at lave en dessert til mig uden brownies og is, så jeg kunne nyde godt af alt det lækre frugt.
 
Søndagen blev tilbragt med en lang gåtur til trods for regn og blæst, så et det nu rart at komme lidt ud og mærke forårets milde vind. Bagefter tog min mor og jeg et lille smut til Skanderborg, min barndomsby, hvor vi nød udsigten ud over Skanderborg sø på Cafe K. En rigtig rigtig hyggelig cafe, som jeg varmt kan anbefale til jer der kommer på disse kanter.
 
Weekenden er også stået i kreativitetens tegn, jeg har bl.a.. fået færdiggjort endnu et porcelænsfad, som var en bestillingsopgave jeg fik fra en kunde, fået klippet til 15 små makeuptasker, som jeg håber på, at kunne få lavet inden Upcomers designmarked og sidst men ikke mindst færdiggjort endnu et hold tegninger, som har ligget længe undervejs, men blot lige har manglet de sidste streger.
 
Jeg er desværre en af dem der ikke kan gå på påskeferie endnu, har lige 3 arbejdsdage inden jeg også kan holde et par velfortjente feriedage.
 
Hvad med dig, er du gået på påskeferie?
 

 
Billedet her er fra forrige uge, hvor alle de smukke krokusblomster stod i fuld flor på rådhusparken.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.